Det er altid et af årets absolutte højdepunkter. Den ene dag om året hvor regnvejr og mudder er blevet erstattet af et lille fint lag af slud og som en lille bitte sol med fjollet grøn krave titter frem - årets første erantis.
Det sker kun når solen skinner for som næsten alle blomstrende planter handler det om sex og den slags har man udliciteret til bestøverne. De flyver helst ikke en overskyet vinterdag. For at forøge chancen for et insektbesøg og dermed få sig et sexliv er blomsterne ikke kun i gule farver. De har skjult for os også plastret ultraviolette kulører på udvalgte dele. Disse er selvfølgelig støvbladene og frugtlegemet. Det er herligt vulgært.
Krokus er ud over at være meget klædelige i enhver have også en gave til de tidlige bestøvende insekter som humlebier og bier der er meget afhængige af deres pollen.  Visse arter af krokus har som en ekstra bonus også evnen til at opfange varmen fra solens stråler og dermed skabe deres eget mikrodrivhus Dette gør at de producerer mere pollen selv på kolde forårsdage. Bier foretrækker også varme blomster for hos dem er nektaren lun og i marts er det rart med en varm drik ned i maven.
Det er dog ikke ren fryd og gammen mellem krokus og insekter. Planterne vil gerne have spredt deres pollen, men de vil selvsagt ikke ædes derfor har krokus et arsenal af kemiske stoffer mod insektplanteædere, blandt andet et enzym chitinase, der opløser insekters hud. Der er barskt ude i højbedet.
Påskeliljer blomstrer i hele 14 dage hvilket jo gør den til en meget populær forårsblomst, men det er selvsagt ikke for vores skyld at den gør det. Den har forøget åbningstid fordi der ikke er så mange bestøvende insekter om foråret. Når det blæser koldt fra øst kommer de heller ikke så tit ud og flyve og så må man som blomst tilpasse sit sexliv efter vejret.
Påskeliljen er en ægte løgplante i modsætning til krokus. Men lad være med at skære løgene over for at checke. Påskeliljen er giftig og får du dens saft i en rift giver det hudirriration. Ellers kan du sagtens håndtere den. Den er også en oprindelige vild plante fra Nordeuropa, men dem du har i din have er nærmest stensikkert fremavlede sorter der er meget større end den vilde form.
Giftstoffet og andre kemiske forbindelser i påskeliljen er meget spændende. For eksempel indeholder de stoffet lycorin som ser ud til at kunne slå bakterier, vira og måske endda lymfekræft ned. Men du må IKKE spise den. Lad de professionelle om at udvikle medicin.
Generelt er blomsternes opfindsomhed fuldstændig vanvittig. Nogle bruger selvlysende pollen til at lokke natsværmere, andre fortæller med svag elektrisk strøm bierne, hvornår de er tømt for nektar og i troperne er der endda en kødædende blomst, der kalder på flagermus ved at virke som en lille ekkodal. Den æder ikke flagermusen men har specialiseret sig i afføring. Praktisk nok ligner den også lidt en toiletkumme. Velbekomme 😊
​

November er ikke altid den mest festlige måned at være ude i naturen, men heldigvis kan natur sagtens nydes indendørs. Det kræver for eksempel bare, at man nyder spændende biologiske processer, som gærsvampes evne til at danne alkohol.

Den anden dag sad jeg derfor og nød et glas rødvin, mens jeg kiggede ud af vinduet på regnvejret. Jeg blev dog ikke snydt for zoologiske næroplevelser, for en bananflue landede i min vin. Det var en behagelig overraskelse for typisk er bananfluesæsonen slut i oktober, men mit hus må være lunt og godt. Til gengæld bildte jeg mig ind, at vinen smagte anderledes. Men det burde jo ikke give mening, en bananflue er kun et lille dyr med en begrænset overflade, så hvad den kunne have efterladt i min vin, burde blive så fortyndet at det var usmageligt.

Men der er måske noget om snakken, i hvert fald hvis den druknede flue var en hun. Ny forskning viser, at de duftstoffer som bananfluehunner uddunster, kan opfanges af de menneskelige smagsløg. Et enkelt nanogram af hunligt kønsferomon kan opfanges af den menneskelige lugtesans og bananfluer udskiller 2,4 nanogram i timen. For at være ærlig kræver det dog nok mere avancerede vinevner end mine, men professionelle connoisseurer kan åbenbart ane dette. Det kræver også, at man er lidt længe om at drikke sit glas. Kønnet blev checket ved at nærstudere bagdelen, og den var god nok, det var en hun.

Men hvorfor landede fluen i min vin til at starte med? Bananfluehunner går aktivt efter at lægge æg i frugt, der er så gæret, at der er en reel promille i dem. De foretrækker pilsnerstyrke men et glas glögg eller en god rødvin, kimser de heller ikke af. Det hele handler om at børnene skal lære at drikke i trygge rammer. Bananfluelarver og æg har en meget høj alkoholtolerance, men det har deres værste fjende snyltehvepsen ikke. Og som man siger: ”Hellere et snalret barn end et barn med hvepseæg i maven, der æder dem indefra.”
​
Hvis du også ønsker dig ekstra protein i dit glas, men ikke har bananfluer i hjemmet her i julen. Alle de gode juledrikke byder på små blinde passagerer. Både glögg og øl er proppet med bladlus – ja man regner med at der går 300 små bladlus til at lave en enkelt julebryg. Det er tilsætningen af humle, der er humlen ved det hele. Mellem bladene sidder de små bæster, og der er ikke tid til at sortere dem fra. Og spørg mig slet ikke om kakerlakkerne i chokoladekalenderen…
​

Vi nærmer os november, og det er ved at blive koldt og kedeligt ude i haven. Pindsvin og flagermus har så småt lagt sig for vinteren, og langt de fleste herlige kryb er enten døde eller har gemt sig.
Men bagest i haven ligger tropeparadiset. Som en lille vulkanø i det store kolde efterårshav ligger den og damper om morgenen.

Ude ved kanten er der ikke det store liv, men graver man dybere ned i ”vegetationen” eksploderer det. Her jager baghavejaguaren - den fantastiske skolopender, med giftkroge, 3 sæt kæber og limpistoler på bagbenene. Byttet er den velpansrede bænkebider – et krebsdyr der drejede forkert og havnede oppe på land for mere end 40 millioner år siden og aldrig er vendt tilbage til havet.

Kigger du godt efter kan du se tusinder og atter tusinder af springhaler. En enkelt kvadratmeter jord kan indeholde 100.000 af dem. Selvom du ikke kender dem, er de vigtige. De laver god nærende jord ved at smaske svampesporer, insektlort og andet snavs i sig. Og så er de endda meget renlige. De bruger lang tid på at smøre sig selv ind i en speciel creme. Det gør dem vandtætte, så de ikke tørrer ud. Men når man kun er på størrelse med et komma, skal der heller ikke meget solstråle til, før man er tør som et sandkorn i ørkenen. Derfor bor springhaler næsten altid fugtige steder. Kan springe 150 gange sin egen længde. Og det er endda med en dobbelt forlæns saltomortale. Spring lige over Eiffeltårnet næste gang du er i Paris. Springhaler har et specielt stof i skallen, der hedder resilin. Det er fantastisk til at oplagre energi. Den energi skal bruges i springet.

Men de vigtigste dyr i bunken er regnormene. Utrætteligt gumler de sig igennem det døde plantemateriale og omdanner det til god muld. Regnormen er en mestergraver. Den udskiller slim på huden så den lettere kan kravle gennem tør jord. Den æder også jorden, men helst tørre blade og andre døde planterester. Dem knuser de med stærke muskler og sten de har spist. Utrolige mængder af jord og blade bliver flyttet og styrken er respektabel – unge regnorm kan skubbe 50 gange egen vægt… og så skider den sig egen vægt af sort guld ud hver dag.

Svampene og bakterierne fortjener også en kommentar. Uden deres evne til at nedbryde cellulose og ligning ville vi vade rundt i 60 tykt lagt af døde træer, kviste og blade. Især de svampelignende bakterier -actinomyceterne er lette at holde af – det er dem, der giver muld den dejlige muldduft.

Men grav ikke for dybt, for i det indre lurer vulkanen. En velbygget kompostbunke kan være 70 grader inde i midten, nok til at man næsten skolder fingrene og herinde er der intet dyreliv. Dræbersnegleæg bliver kogt, skvalderkålens rødder må give op. Varmen kommer fra bakteriernes forrådning af alt plantematerialet, og processerne er så heftige, at det næsten koger. Herinde overlever kun de termofile bakterier, som vi ellers kender fra vulkanske kilder og undersøiske geysere.

At lave en kompostbunke er i øvrigt en opgave, der får deltagerne i Den store kagedyst til at ligne sløsede amatører. Ægte kompostentusiaster måler temperaturen hver dag, sammensætter lag med forskellige næringsindhold og struktur og dyrker deres rådnende dynge, som var den et tempel.
 
​

Pindsvin,
Jeg må indrømme, at jeg har en svaghed for pindsvin. Der er noget enormt tiltalende ved de små snøftende prikne væsner, som de tøffer afsted der i skumringen. Sådan har jeg haft det fra, jeg som ganske lille blev skældt ud af et pindsvin på en øde skovsti. I overraskelse over at se mig, blev den så rasende, at den på fire stive ben hoppede op og ned, mens den snøftede og hostede og harkede i rødglødende vrede. Sådan et dyr kan man kun holde af. Derfor er det også utrolig trist, at se hvordan pindsvinene er i tilbagegang. Især fordi det er så unødvendigt. Der er ingen grund til at lade robotgræsslåmaskinen køre pindsvin i smadder om natten, sneglegift hører ingen steder hjemme, og hvis vi bare sørgede for flere naturlige korridorer ville langt færre dyr miste livet på de danske landeveje.

Dræbersneglens fjende er min ven
Mange sætter derudover mælk ud til pindsvin, og det er jo alt i alt en sympatisk tanke. Men problemet er, at voksne pindsvin er laktoseintolerante. Nyfødte pindsvin drikker mælk hos deres mor og kan derfor godt nedbryde mælkesukker. Det er især om efteråret meget vigtigt for et pindsvin at tage godt og grundigt på i vægt, så de kan komme levende gennem vinterhiet. Det betyder, at du virkelig har gjort pindsvinet en bjørnetjeneste. I stedet for at gøre det mere velnæret, har du givet det dårlig mave og diarré, så det rent faktisk taber sig.

Pindsvin er insektædere fra naturens side. De har derfor brug en meget proteinholdig føde, som er fedtfattig. En skål skummetmælk passer ikke godt ind i den ligning. Hvis du vil dine pindsvin det godt, skal du i stedet sørge for, at din have er rig på kryb og kravl. Du skal med andre ord smide alt, hvad der hedder insekt- og sneglegifte i skraldespanden. Sneglegift er et særlig stort problem, for pindsvinet er et af de få dyr, der gider æde dræbersnegle. Det gør de desværre også, når de finder sneglen død og forgiftet, og det kan pindsvinene ikke tåle.

Men det er skam ikke kun for pindsvinets skyld at dette er en god ide. Pindsvin er fremragende skadedyrsbekæmpere. Et enkelt pindsvin gnasker sig snildt igennem 200 gram kryb og snegle per nat så på en enkelt måned kan den i teorien rydde hele havens bestand. Selvfølgelig æder pindsvinene også andre kryb, men enhver forbundsfælle mod dræbersneglen er en ven af mig. Samtidig bidrager pindsvin også til en have med et mere velbalanceret økosystem og de kan endda øge biodiversiteten ved at forhindre enkelte skadedyr i at overtage alt. Ikke dårligt af en lille snøftende insektæder.
 
Men først og fremmest skal pindsvinet passes på fordi det er et fantastisk dyr. I 15 millioner år har der tøffet små stikkende fyre rundt på jordkloden, det ville være forfærdeligt hvis de ikke er der i fremtiden... og så er man jo nødt til at elske et dyr der smører sig selv ind i egen spyt. Hurra for spytslikkeren i havet.

​Udgivet i samarbejde med Pindsvinevennerne www.pindsvin.dk - de gør et fremragende stykke arbejde :-)

Nogle gange om året modtager jeg et fint blad med nyheder om hus og have. Det læser jeg med stor glæde selvom jeg typisk ikke får fulgt specielt mange af rådene (til stor fortrydelse for mine stauder). Sidste gang var der dog en annonce, der særligt fangede mit øje:

Ny effektiv skadedyrsbekæmpelser PestBlast 2000. Bortjager mus, rotter, myg, edderkopper, gnavere m.m. en gang for alle fra dit hjem.

Jeg må indrømme, at jeg undrede mig, især fordi flere af disse dyr slet ikke kan høre ultralyd.
Edderkopper kan høre dig, men kun hvis du taler meget dybt. Det er måske beroligende at vide, at de ikke kan høre dine skingre skrig, men eventuelt kan høre dig brøle. Men ligegyldig hvor meget du larmer jager du dem ikke væk.

Myg kan høre lyden fra deres egne vinger. Ja de bruger dem endda til at ”synge” for partneren og finde hinanden. Men det er også en helt anden frekvens end PestBlast 2000. I øvrigt vil man vel nødigt tiltrække myggene.

Rotter og mus kan godt blive så generet af lyden, at de flytter, men ak og ve det er en stakket frist. Inden for få timer eller allerhøjest uger er alle de små gnavere tilbage igen i dit hus. Det viser adskillige videnskabelige undersøgelser.
Men tre kunder havde anbefalet det. Jeg blev så nysgerrig at jeg undersøgte sagen nærmere. Det var selvfølgelig svært at finde de begejstrede kunder, især fordi firmaets hjemmeside var ganske sparsom med information. En af dem havde dog et navn der var så usædvanligt at jeg tænkte jeg måske kunne finde ham på sociale medier, desværre var navnet så sjældent at han ikke fandtes i de danske navneregistre. I stedet greb jeg til videnskaben og forskningen og konklusionen er klar. Du kan IKKE jage småkryb væk med ultralyd. Eksperterne er rørende enige.
​
Jeg er selvfølgelig altid åben for ny forskning der modbeviser dette. Så hvis den dukker op, skal I nok høre fra mig.
Jeg har selvfølgelig skrevet til førnævnte magasin, men de vil beholde annoncen, fordi Søren Ryge engang har skrevet om emnet. Men hvis I falder over reklamen, så lad være med at falde i.
​

Min første Youtube upload nogensinde - skal denne fantastiske rejse kun være en forfilm eller er I friske på mere?

Jeg bliver tit spurgt (som i aldrig nogensinde): ”Anders, hvad er opskriften på din berømte vandmandssmoothie.”

Nu vil jeg dele den:
Man tager en halv liter blævrende vandmænd (husk at give dem 24 timer i fryseren først).
De optøede slimklatter hældes i en blender med 200 gram økologiske blåbær, lidt danskvand og en spiseske honning.
Så trykkes der på knappen, mens man nyder farvespillet af blåbær og lyserøde kønsorganer, der hvirvler rundt.
Det, man får ud af det, er en cremet, lidt salt og forbløffende velsmagende smoothie, som er rig på kollagen og meget fedtfattig.

Hvis det derudover er sandt, at man bliver, hvad man spiser, er det også en lokkende mundfuld. Det er blandt vandmændene, at der er eksempler på evigt liv. Den udødelige vandmand Turritopsis dorrhni har den helt utrolige evne, at den kan gå i barndom, når alderdommen truer. Efter at have opløst sin egen slatne krop og tilbragt fire dage på havbunden som en slimklat, genopstår den, men nu som ung sprælsk vandmand. Det kan den i teorien blive ved med for evigt. Regeringen er allerede interesseret og overvejer, om pensionsalderen kan sættes op til 10.000 år.
​
Bliver du så selv fast, stram og udødelig af at drikke vandmandssmoothie? Nej, desværre. Men den smager rigtig fint.

Den 10/8 er international løvedag – det skal fejres med utrolige løvefacts. Dem er løverne heldigvis altid leveringsdygtige i, men det var alligevel lidt af en overraskelse, da en løvinde i Tanzania for nylig adopterede  en leopardunge. Hvor hun fik den fra, og hvad der var blevet at hendes rigtige killinger, er der ingen der ved, men det er bare endnu et eksempel på løvers meget stærke trang til at beskytte ungerne.

I 2002 var moderinstinktet så stærkt hos en anden løvinde, at hun adopterede en antilopeunge. Det endte tragisk for en hanløve angreb og åd den naturligt nok. Det stoppede dog ikke løvinden. I løbet af de næste to år adopterede hun 5 små antiloper, og var meget udhungret, fordi de små langbenede unger ikke gav hende tid til at jage. Nogle gange stjal hun dem fra deres rigtige moder, andre gange fik hun selv deres  mor ud af ligningen… naturen kan være både rørende og barsk. Men nu til løvefacts:

Blandt de mere kuriøse facts bør nævnes, at en voksen hanløve vejer det samme som 50 velnærede huskatte. Vægten opnås ved at æde op til 40 kg kød på et enkelt måltid – det er det samme som bøfferne i 444 Big Mac burgere. Værsgo og spis.

Løver hviler sig snildt 20 timer i døgnet. Det er derfor, du synes de virker, som om de keder sig i Zoo og har det meget sjovere på National Geographic. Skulle man lave en realistisk løvedokumentar på en time, ville løverne hvile sig i 50 minutter. Af de resterende 10 minutter ville de parre sig i 30 sekunder og resten ville man ikke se fordi det var for mørkt, for løver jager oftest i skumring og nat.

Og når vi nu er ved parringer. En hanløve kan parre sig 76 gange på et døgn, men før du bliver misundelig eller kaster bebrejdende blikke efter din partner, bør det lige nævnes, at hver parring tager max 30 sekunder.
​
 Rigtig glædelig løvedag 😊

https://www.theguardian.com/environment/2017/jul/14/truly-unique-lioness-adopts-and-nurses-leopard-cub
klik her for at redigere.

Der er ikke noget dejligere end duften af nyslået græs, om ikke andet fordi det minder om, at man kan slippe for at slå græs den næste uges tid. Men i virkeligheden er den lækre duft græssets skrig om hjælp.

Når græs bliver gnavet i eller klippet, udsender det en særlig type kemiske stoffer som kaldes green leaf volatiles eller GLF. De har til formål at advare græsset i nærheden, beskytte mod svampeangreb, sætte gang i reparationen, men også tilkalde venner. I hvert fald ud fra devisen, mine fjenders fjender er mine venner.

Græsset er selvsagt ikke klar over, hvem der har angrebet, men sandsynligheden for at det er en grøntgnaskende larve er jo stor. Så græsset kalder på larvernes værste fjende – snyltehvepsen. Snyltehvepse lægger æg i fede larver uden at slå dem ihjel, og på den måde er deres børn sikret frisk mad under opvæksten. Til sidst dør larven dog, og hvis græs kunne være tilfreds med noget (det kan det ikke), så ville det være døde græsædende larver.

Det er bare et enkelt eksempel på, den utrolige komplekse verden planterne i din have byder på. Med parfume, elektrisk strøm og selvlysende skilte kalder blomsterne skamløst på bierne for at blive befrugtet. Søde frugter og energirige frø lokker dyr til at sprede planternes afkom. Biologisk bekæmpelse og giftvåben bruges i stor stil, og meget tyder på, at planter både kan høre og se. Måske ikke som mennesker og dyr, men nok til at være opmærksom på deres omverden.

Skal du så have dårlig samvittighed? Nej græs er ikke tænkende væsner og de føler som sådan ikke smerte. Men de er so alle planter langt mere end bare stillestående gevækster. Planter kommunikerer, samarbejder, danner alliancer og bekriger. De gør det bare uden at tænke over det imens… nå ja og en uge efter er græsset mindst lige så højt, og så kan du starte forfra.
​
Her i sommermånederne (og jeg bruger ordet sommer i meget bred forstand) skriger græsset så meget, at de faktisk danner en duft-smog over din plæne eller et lille tyndt ozonlag. Til tider er skrigene endda så kraftigt at det dæmper solens lys og det er ikke godt for græs. Men de bidrager faktisk også til byernes tunge dyne af smog.
Selv var jeg ude og lytte til mit græs med næsen i går... og nej jeg skammer mig ikke :-)