ANDERS KOFOED
  • Blog
    • Nyhedsbrev
  • Foredrag og arrangementer
    • Kommende foredrag
  • Bøger
  • Om mig
    • Til pressen
  • Kontakt
  • Brighterfuture
  • BrighterfutureEn
  • Marieskrigehønen

Den ultimative løsning på dræbersnegl

8/29/2017

3 Comments

 
Billede
Hvert år fra marts til oktober invaderes vore haver af store lortebrune slimede nøgne væsner, der drypper af gullig slim og som tandfræser sig igennem præmie-hortensiaen.

Enorme summer bliver brugt i bekæmpelsen. Sneglegift strøs ud så rundhåndet, at haven er pudret som et nisselandskab. Ølfælder fyldes og tømmes og kogende vand laver gråslimet grød af plageånderne, men hvad virker egentlig?

Før vi når så langt skal vi selvfølgelig lige have lidt fakta på bordet om dræbersneglen:
Afhængig af forårets temperatur kommer de overvintrende små dræbersnegle frem i marts–april, og i maj begynder de æglægningen. Men som noget ganske unikt behøver der ikke være to snegle til forplantning. Dræbersneglen er hermafrodit og dermed både han og hun på samme tid. Det gælder for de fleste snegle men de skal stadig finde sig en mage. Sådan er det dog ikke for dræbersneglen, den kan befrugte sig selv og lægge 400 æg. De 400 nye dræbersnegle kan hver især lave 400 nye snegle og derfor er det ikke underligt at haven pludselig drukner i de brune slimede grovædere.

Dræbersneglen har 27.000 tænder. Krokodiller har lidt over 60 og hvidhajer har omkring 300. Så dødens gab tilhører skovsneglene. Men navnet dræbersnegl er noget af en tilsnigelse. En svensk journalist så, hvordan en gruppe af brune skovsnegle åd en masse døde artsfæller. Han gav dem navnet mördarsniglen, som på dansk blev til dræbersneglen – og resten er historie. Dens officielle navn er i øvrigt iberisk skovsnegl, og det er heller ikke et velvalgt navn.

Dræbersneglen ligner en art fra Den iberiske halvø, så derfor var det nærliggende at give skylden for deres fremmarch i hele Europa til dem. Men bare fordi man ligner nogen, behøver man ikke være samme slags, og DNA-undersøgelser har ikke kunnet påvise, at den ægte iberiske skovsnegl og dræbersneglen er den samme. Så i dag ved vi rent faktisk ikke, hvor dræbersneglen kommer fra. Det kan godt være fra Spanien, men det kan også være alle mulige andre steder fra.
 
Hvordan bekæmper vi den?
​Men måske er det ikke så relevant, hvor dræbersneglen kommer fra. De fleste af os er mere interesserede i, hvordan vi slipper af med den igen.
Den eneste metode der virker er hverken gift (det er også noget svineri), ølfælder eller sneglehegn. Du skal ud og samle dem sammen og så aflive dem bagefter. Det har en stor norsk undersøgelse påvist. De andre metoder er simpelthen bare ikke lige så effektive. Aflivningen er mest human med et klip bag åndehullet eller rigeligt spilkogende vand. Så drik din øl selv, og hold nu bare din have fri for sneglegift og salt.

Du skal dog ikke pille på en dræbersnegl og slikke på fingrene bagefter. Der kan nemlig være bakterier i slimen, for dræbersneglen er særligt glad for hundelort. Den er derfor til tider bærer af salmonella og listeriabakterier. Den er på mange måder ikke særlig lækker.
​

Men tag det fra en erfaren sneglesamler og hovedafhugger. Heller ikke denne metode virker, de er kommet for at blive. Så den ultimative løsning er desværre at flytte i lejlighed, så kan du nyde din øl på altanen fuldkommen sneglefrit.
3 Comments

En snegls vilde rejse

8/24/2017

0 Comments

 
Min første Youtube upload nogensinde - skal denne fantastiske rejse kun være en forfilm eller er I friske på mere?
0 Comments

Kan en smoothie give evigt liv uden rynker?

8/16/2017

0 Comments

 
Jeg bliver tit spurgt (som i aldrig nogensinde): ”Anders, hvad er opskriften på din berømte vandmandssmoothie.”

Nu vil jeg dele den:
Man tager en halv liter blævrende vandmænd (husk at give dem 24 timer i fryseren først).
De optøede slimklatter hældes i en blender med 200 gram økologiske blåbær, lidt danskvand og en spiseske honning.
Så trykkes der på knappen, mens man nyder farvespillet af blåbær og lyserøde kønsorganer, der hvirvler rundt.
Det, man får ud af det, er en cremet, lidt salt og forbløffende velsmagende smoothie, som er rig på kollagen og meget fedtfattig.

Hvis det derudover er sandt, at man bliver, hvad man spiser, er det også en lokkende mundfuld. Det er blandt vandmændene, at der er eksempler på evigt liv. Den udødelige vandmand Turritopsis dorrhni har den helt utrolige evne, at den kan gå i barndom, når alderdommen truer. Efter at have opløst sin egen slatne krop og tilbragt fire dage på havbunden som en slimklat, genopstår den, men nu som ung sprælsk vandmand. Det kan den i teorien blive ved med for evigt. Regeringen er allerede interesseret og overvejer, om pensionsalderen kan sættes op til 10.000 år.
​
Bliver du så selv fast, stram og udødelig af at drikke vandmandssmoothie? Nej, desværre. Men den smager rigtig fint.
0 Comments

En søvnig, sexgal grovæder - Hurra det er løvedag

8/9/2017

0 Comments

 
Billede

Den 10/8 er international løvedag – det skal fejres med utrolige løvefacts. Dem er løverne heldigvis altid leveringsdygtige i, men det var alligevel lidt af en overraskelse, da en løvinde i Tanzania for nylig adopterede
  en leopardunge. Hvor hun fik den fra, og hvad der var blevet at hendes rigtige killinger, er der ingen der ved, men det er bare endnu et eksempel på løvers meget stærke trang til at beskytte ungerne.

I 2002 var moderinstinktet så stærkt hos en anden løvinde, at hun adopterede en antilopeunge. Det endte tragisk for en hanløve angreb og åd den naturligt nok. Det stoppede dog ikke løvinden. I løbet af de næste to år adopterede hun 5 små antiloper, og var meget udhungret, fordi de små langbenede unger ikke gav hende tid til at jage. Nogle gange stjal hun dem fra deres rigtige moder, andre gange fik hun selv deres  mor ud af ligningen… naturen kan være både rørende og barsk. Men nu til løvefacts:

Blandt de mere kuriøse facts bør nævnes, at en voksen hanløve vejer det samme som 50 velnærede huskatte. Vægten opnås ved at æde op til 40 kg kød på et enkelt måltid – det er det samme som bøfferne i 444 Big Mac burgere. Værsgo og spis.

Løver hviler sig snildt 20 timer i døgnet. Det er derfor, du synes de virker, som om de keder sig i Zoo og har det meget sjovere på National Geographic. Skulle man lave en realistisk løvedokumentar på en time, ville løverne hvile sig i 50 minutter. Af de resterende 10 minutter ville de parre sig i 30 sekunder og resten ville man ikke se fordi det var for mørkt, for løver jager oftest i skumring og nat.

Og når vi nu er ved parringer. En hanløve kan parre sig 76 gange på et døgn, men før du bliver misundelig eller kaster bebrejdende blikke efter din partner, bør det lige nævnes, at hver parring tager max 30 sekunder.
​
 Rigtig glædelig løvedag 😊

https://www.theguardian.com/environment/2017/jul/14/truly-unique-lioness-adopts-and-nurses-leopard-cub
klik her for at redigere.
0 Comments

Duften af skrigende græs

8/7/2017

0 Comments

 
Billede
Der er ikke noget dejligere end duften af nyslået græs, om ikke andet fordi det minder om, at man kan slippe for at slå græs den næste uges tid. Men i virkeligheden er den lækre duft græssets skrig om hjælp.

Når græs bliver gnavet i eller klippet, udsender det en særlig type kemiske stoffer som kaldes green leaf volatiles eller GLF. De har til formål at advare græsset i nærheden, beskytte mod svampeangreb, sætte gang i reparationen, men også tilkalde venner. I hvert fald ud fra devisen, mine fjenders fjender er mine venner.

Græsset er selvsagt ikke klar over, hvem der har angrebet, men sandsynligheden for at det er en grøntgnaskende larve er jo stor. Så græsset kalder på larvernes værste fjende – snyltehvepsen. Snyltehvepse lægger æg i fede larver uden at slå dem ihjel, og på den måde er deres børn sikret frisk mad under opvæksten. Til sidst dør larven dog, og hvis græs kunne være tilfreds med noget (det kan det ikke), så ville det være døde græsædende larver.

Det er bare et enkelt eksempel på, den utrolige komplekse verden planterne i din have byder på. Med parfume, elektrisk strøm og selvlysende skilte kalder blomsterne skamløst på bierne for at blive befrugtet. Søde frugter og energirige frø lokker dyr til at sprede planternes afkom. Biologisk bekæmpelse og giftvåben bruges i stor stil, og meget tyder på, at planter både kan høre og se. Måske ikke som mennesker og dyr, men nok til at være opmærksom på deres omverden.

Skal du så have dårlig samvittighed? Nej græs er ikke tænkende væsner og de føler som sådan ikke smerte. Men de er so alle planter langt mere end bare stillestående gevækster. Planter kommunikerer, samarbejder, danner alliancer og bekriger. De gør det bare uden at tænke over det imens… nå ja og en uge efter er græsset mindst lige så højt, og så kan du starte forfra.
​
Her i sommermånederne (og jeg bruger ordet sommer i meget bred forstand) skriger græsset så meget, at de faktisk danner en duft-smog over din plæne eller et lille tyndt ozonlag. Til tider er skrigene endda så kraftigt at det dæmper solens lys og det er ikke godt for græs. Men de bidrager faktisk også til byernes tunge dyne af smog.
Selv var jeg ude og lytte til mit græs med næsen i går... og nej jeg skammer mig ikke :-)
0 Comments
    Billede

    Anders Kofoed

    Foredragsholder, formidler og fortæller.

    Naturen er forunderlig, finurlig og fantastisk! Ligegyldigt hvad Steven Spielberg, James Cameron og J.K. Rowling finder på, så bliver det aldrig mere syret og eventyrligt, end hvad Moder Jord har at byde på.

    Nyhedsbrev

    Arkiver

    March 2018
    November 2017
    October 2017
    September 2017
    August 2017
    July 2017
    June 2017
    April 2017
    November 2016
    March 2016
    January 2016
    December 2015
    November 2015

    Kategorier

    All
    Alder
    Mad
    Menneskedyret
    Rejse
    Sex
    Vold

    Billede

    RSS Feed

Få Danmarks mest naturlige nyhedsbrev. Jeg bringer naturen ind i din stue - eller hvor du nu er - cirka en gang om måneden. Her samler jeg en lille pose af natur-nyheder og fortæller om nye arrangementer.

Kom snart igen!


  • Blog
    • Nyhedsbrev
  • Foredrag og arrangementer
    • Kommende foredrag
  • Bøger
  • Om mig
    • Til pressen
  • Kontakt
  • Brighterfuture
  • BrighterfutureEn
  • Marieskrigehønen