​Ah røde godter i den søde juletid. Sukkerstænger hænger på juletræet, men hvordan får man så flotte røde striber? Der er god mulighed for, at de kommer fra knuste lus. Den røde farve udvindes ved at tørre og knuse skjold­lus til et fint pulver. Tjek din slikpose og hvis der står E120, Karmin eller kochenille, så er der knust lus på menuen.

Skjoldlusen Dactylopius coccus kommer fra Sydamerika, hvor landmænd holder dem som 'husdyr' på store kaktusmarker. Som små rubinrøde bloddråber sidder de under det voksskjold, de selv har bygget og suger plantesaften ud af kaktussen, indtil de bliver indsamlet, tørret og knust.

Skjoldlus er i øvrigt fantastiske (og lidt plagsomme hvis man er haveejer). Nogle gange ligner de små skinnende perler, andre gange muslingeskaller, og så er der en art der ligner en sammenrullet tennissok (med rødt mønster, men uden sandaler). Netop tennissok skjoldlusen (eller Icerya purchase som den hedder formelt) er virkelig besynderlig. Her kan døtre blive incestuøst befrugtet af deres far på trods af, at de aldrig har mødt ham, samt at han er død længe inden, de er kommet ud af ægget… men det er en helt anden historie ;-)

Skjoldlus er virkelig meget bizarre insekter. De voksne hunner kan ofte ikke bevæge sig, og har stærkt reducerede eller helt manglende ben og antenner. Tit har de ikke engang et klart defineret hoved. De lever hele livet uden at blive voksne (et begreb man kald neoteni), men formår stadig at lægge æg. En enkelt skjoldlusehun kan gemme mere end 1000 æg under skjoldet, så formeringspotentialet er enormt! Jomfrufødsel (partenogenese) er almindeligt, men ind i mellem sker der også god gammeldags parring.

Nu kommer vi endelig til de stakkels hanner. De findes, har vinger og lever kun få timer til et par uger. Så man ser dem nærmest aldrig. De tager ikke føde til sig, og har rent faktisk ingen mund. Men der er selvfølgelig heller ikke meget tid til at spise, hvis man på få timer skal nå at finde sig en flot hun gemt under en voksskal og befrugte hendes æg. Derefter dør han.

Den røde skjoldlus er i øvrigt ikke den eneste lus i skindpelsen, eller i hvert fald i dine julegodter. Hvis du synes, at juleæblet glinser ekstra flot og sukkerstangen har en særlig glans, er den måske smurt ind i sekreterne fra en anden skjoldlus – den lækre knasende glasering er i virkeligheden udskilt fra bagenden af Kerria laccia.
​
Hvis du gerne vil nyde skjoldlusene, men er vegetar, kan du ofte også finde dem i læbestift (slik dig ikke om munden) og neglelak.
Glædelig jul
 
Kilder:
http://www.livescience.com/15292-insect-incest-male-reproduction.html
http://eol.org/pages/836534/overview

For godt to ugers tid siden befandt jeg mig på en lille ø i det sydlige Thailand. Det var meget hårdt, der var ingen veje på øen, så jeg måtte hver dag selv gå ned af stranden for at få mig min green mango shake. Ikke nok med det, jeg blev også ofte vækket af min middagslur af larmende næsehornsfugle og der var tit kondensvand på min iskolde øl… jeg klagede selvfølgelig til resortets ledelse, dog uden det store resultat ;-)

Det der gjorde det hele udholdeligt var, at stranden var tæt besat af små nydelige mønstre, som om en hel børnehave havde kørt rundt på det fine sand med deres legetøjsbiler. Det var myriader af eremitkrebs, der havde lavet sporene. Små hyggelige krebsdyr med sneglehus på ryggen tøffede afsted hen over sandslotte og ind under min liggestol. Når de opdagede, at jeg holdt øje med dem, trak de sig ind i deres huse og lod som om de ikke fandtes, med mindre jeg samlede dem op. Så prøvede de høfligt men bestemt at skubbe mig væk.

Ellers gik deres tid med at finde et større hus. Der bliver dog ikke skrevet under på kontrakten, før alt er undersøgt. Der vendes og drejes, kigges og føles. Den gamle ejers rod og sand bliver hældt, ud og så kan man flytte ind… hvis man ellers overhovedet kan finde et hus. Ofte er de gode sneglehuse i så høj kurs, at der er venteliste. Så kan man se en hel række af eremitkrebs (den ene mindre end den anden) gå i gåsegang. Når den største finder et nyt og tomt hus, er de andre klar. Og en efter en flytter de ud af deres gamle bolig og ind hos naboen, der selv lige er flyttet. Det er et fantastisk syn.

Jeg har længe haft en svaghed for disse små fyre, der er så afhængige af deres sneglehus, at de konstant er på jagt efter en ny bolig. Boligmanglen kan blive så desperat, at alt har interesse (der bliver sikkert også givet penge under bordet). Tilbage i 1997, da jeg så dem første gangi Thailand, havde jeg endda den store fornøjelse at se nogle af dem flytte ind i gamle filmruller. Til yngre læsere bør jeg måske lige nævne, at før digitalkameraet puttede man en fysisk filmrulle ind i sit fotoapparat J. Det var lidt et kodak-moment at se små sorte plastikhylstre vimse rundt henover det fugtige sand, mens deres små nydelige klør sirligt samlede godbidder op.
​
Eremitkrebs er også de fødte riddere. Iført farvestrålende pladerustning er de på konstant jagt efter jomfruer og værdige modstandere til duel. Hos mange af arterne får hannen kun sex en gang om året, og han kan risikere at forspillet varer i dagevis. Mens han venter på, at prinsessen skal blive blød og medgørlig, må han kæmpe med andre hanner. I mellemtiden flygter objektet for deres attrå ofte og ender måske med at parre sig med en helt tredje han. Det er ikke nemt at være mand.

Det er juletid og dermed den traditionelle sæson for alkoholkørsel og utroskab – en smuk og traditionel tid. Hvert kontor har sin mester ud i diciplinen ”vær troløs på en kopimaskine”. Men ingen overgår alfesmutten.

Den lille farverige fugl (med det fantastiske navn) er verdens mest utro, og det siger ikke så lidt. Fugle er generelt ikke specielt moralsk anlagt, når det kommer til ”indtil døden jer skiller”.

Tornskaden holder typisk elskerinder, som han endda giver større gaver end sin egen kone. Selv hos svanen, der ofte danner par for livet, er hver sjette grimme ælling naboens eller postbudets. Men værst ser det ud hos den lille spurvefugl alfesmutten fra Australien. Han og hun danner socialt par, men begge er utro til højre og venstre. Slemmest er hunnen dog, ikke alene har hun en fast gruppe af elskere (helst ældre hanner), men selv dem er hun utro, hvis chancen byder sig.

Danskere er nu heller ikke dårlige til det – vi er rent faktisk verdens næstmest utro land (kun overgået af Thailand, hvis man tror på statistikbureauet Statistica). Næsten hver anden har været deres ægtefælle utro på et eller andet tidspunkt. Hvis vi minder om amerikanerne vil 3 ud af 100 børn ikke have den far de tror de har… men det er trods alt bedre end svaner.

Men tilbage til menneskedyret, hvornår skal du holde ekstra øje med din viv eller husbond?

Er din partner rockfan? Så skal du være bange. 41 % af alle utro foretrækker rock frem for andre musikgenrer (find dig i stedet en, der kan lide hip hop) – det er statistisk bevist.

Har din partner ægløsning? Så pas på, det er det tidspunkt, hun er mest tilbøjelig til at være utro. Dog kun hvis hun finder dig seksuelt uattraktiv (spørg hende om det først).

Er din mand glad er han nok i gang med at ”redde” jeres ægteskab ved at være utro. 56% af alle utro mænd er glade for deres ægteskab og mener i øvrigt, at de ved at muntre sig ude i byen undgår at være så triste derhjemme, at det går ud over forholdet…

​Er din partner religiøs? Tja det får du ikke noget ud af, religiøse er lige så slemme som os andre. Kun hvis vedkommende regelmæssigt besøger kirken kan du ånde lettet op. Det nedsætter risikoen for utroskab voldsomt (måske fordi der kommer så få i den danske folkekirke).
​
Men først og fremmest – bare vær glad for at du ikke er gift med en alfesmutte.
 
 
http://www.sciencedaily.com/releases/2006/06/060607170545.htm
http://www.publish.csiro.au/paper/MU12094.htm
http://www.dailymail.co.uk/femail/article-2614828/Adulterers-LOVE-rock-n-roll-country-dont-care-hip-hop-70-cent-wouldnt-date-different-music-tastes-says-new-survey.html#ixzz30DYDPokB
http://www.livescience.com/4888-prayer-guarantee-adultery.html

Hvis man tager en søhest og hiver den i begge ender, vil den ligne en tangnål. Begge fisk hører da også til nålefiskene. 

Hos nålefiskene er det far, der bliver gravid. Mor lægger æggene i en rugepose på fars mave, og så må han i bedste kængurustil bære rundt på æggene. Inde i maven sørger far for næring og ilt til de små. Efter 5-6 uger sprækker maven, og ud vælter det med små tangnåle. Derefter vender hunnen tilbage og hopper på ham igen. Det er ikke ualmindeligt, at han kun får et døgns pause.
Hunnerne i nålefiskfamilien er ofte større og stærkere end hannerne, og en god stor hun er populær hos de små hanner. Hos nogen arter er størrelsen endda så vigtig, at hannen - i skuffelse over at være blevet gravid med med en lidt for lille hun - kan finde på at æde deres fælles æg og unger. Det vildeste er, at det sker ved at suge livet ud af dem med maveskindet. Samme skæbne er æggene fra store fede hunner ikke udsat for. 
Tangnålene er perfekt tilpasset livet i ålegræsset. De er aflange og svømmer med hovedet opad i langsomme bevægelser, som var de løsrevne blade, der driver i dønningen.

Nålefisk er et smukt eksempel på, at der ikke er kedeligt under Danmarks overflade – i hvert fald så længe vi passer på dem og ålegræsset.