Ah røde godter i den søde juletid. Sukkerstænger hænger på juletræet, men hvordan får man så flotte røde striber? Der er god mulighed for, at de kommer fra knuste lus. Den røde farve udvindes ved at tørre og knuse skjoldlus til et fint pulver. Tjek din slikpose og hvis der står E120, Karmin eller kochenille, så er der knust lus på menuen.
Skjoldlusen Dactylopius coccus kommer fra Sydamerika, hvor landmænd holder dem som 'husdyr' på store kaktusmarker. Som små rubinrøde bloddråber sidder de under det voksskjold, de selv har bygget og suger plantesaften ud af kaktussen, indtil de bliver indsamlet, tørret og knust.
Skjoldlus er i øvrigt fantastiske (og lidt plagsomme hvis man er haveejer). Nogle gange ligner de små skinnende perler, andre gange muslingeskaller, og så er der en art der ligner en sammenrullet tennissok (med rødt mønster, men uden sandaler). Netop tennissok skjoldlusen (eller Icerya purchase som den hedder formelt) er virkelig besynderlig. Her kan døtre blive incestuøst befrugtet af deres far på trods af, at de aldrig har mødt ham, samt at han er død længe inden, de er kommet ud af ægget… men det er en helt anden historie ;-)
Skjoldlus er virkelig meget bizarre insekter. De voksne hunner kan ofte ikke bevæge sig, og har stærkt reducerede eller helt manglende ben og antenner. Tit har de ikke engang et klart defineret hoved. De lever hele livet uden at blive voksne (et begreb man kald neoteni), men formår stadig at lægge æg. En enkelt skjoldlusehun kan gemme mere end 1000 æg under skjoldet, så formeringspotentialet er enormt! Jomfrufødsel (partenogenese) er almindeligt, men ind i mellem sker der også god gammeldags parring.
Nu kommer vi endelig til de stakkels hanner. De findes, har vinger og lever kun få timer til et par uger. Så man ser dem nærmest aldrig. De tager ikke føde til sig, og har rent faktisk ingen mund. Men der er selvfølgelig heller ikke meget tid til at spise, hvis man på få timer skal nå at finde sig en flot hun gemt under en voksskal og befrugte hendes æg. Derefter dør han.
Den røde skjoldlus er i øvrigt ikke den eneste lus i skindpelsen, eller i hvert fald i dine julegodter. Hvis du synes, at juleæblet glinser ekstra flot og sukkerstangen har en særlig glans, er den måske smurt ind i sekreterne fra en anden skjoldlus – den lækre knasende glasering er i virkeligheden udskilt fra bagenden af Kerria laccia.
Hvis du gerne vil nyde skjoldlusene, men er vegetar, kan du ofte også finde dem i læbestift (slik dig ikke om munden) og neglelak.
Glædelig jul
Kilder:
http://www.livescience.com/15292-insect-incest-male-reproduction.html
http://eol.org/pages/836534/overview
Skjoldlusen Dactylopius coccus kommer fra Sydamerika, hvor landmænd holder dem som 'husdyr' på store kaktusmarker. Som små rubinrøde bloddråber sidder de under det voksskjold, de selv har bygget og suger plantesaften ud af kaktussen, indtil de bliver indsamlet, tørret og knust.
Skjoldlus er i øvrigt fantastiske (og lidt plagsomme hvis man er haveejer). Nogle gange ligner de små skinnende perler, andre gange muslingeskaller, og så er der en art der ligner en sammenrullet tennissok (med rødt mønster, men uden sandaler). Netop tennissok skjoldlusen (eller Icerya purchase som den hedder formelt) er virkelig besynderlig. Her kan døtre blive incestuøst befrugtet af deres far på trods af, at de aldrig har mødt ham, samt at han er død længe inden, de er kommet ud af ægget… men det er en helt anden historie ;-)
Skjoldlus er virkelig meget bizarre insekter. De voksne hunner kan ofte ikke bevæge sig, og har stærkt reducerede eller helt manglende ben og antenner. Tit har de ikke engang et klart defineret hoved. De lever hele livet uden at blive voksne (et begreb man kald neoteni), men formår stadig at lægge æg. En enkelt skjoldlusehun kan gemme mere end 1000 æg under skjoldet, så formeringspotentialet er enormt! Jomfrufødsel (partenogenese) er almindeligt, men ind i mellem sker der også god gammeldags parring.
Nu kommer vi endelig til de stakkels hanner. De findes, har vinger og lever kun få timer til et par uger. Så man ser dem nærmest aldrig. De tager ikke føde til sig, og har rent faktisk ingen mund. Men der er selvfølgelig heller ikke meget tid til at spise, hvis man på få timer skal nå at finde sig en flot hun gemt under en voksskal og befrugte hendes æg. Derefter dør han.
Den røde skjoldlus er i øvrigt ikke den eneste lus i skindpelsen, eller i hvert fald i dine julegodter. Hvis du synes, at juleæblet glinser ekstra flot og sukkerstangen har en særlig glans, er den måske smurt ind i sekreterne fra en anden skjoldlus – den lækre knasende glasering er i virkeligheden udskilt fra bagenden af Kerria laccia.
Hvis du gerne vil nyde skjoldlusene, men er vegetar, kan du ofte også finde dem i læbestift (slik dig ikke om munden) og neglelak.
Glædelig jul
Kilder:
http://www.livescience.com/15292-insect-incest-male-reproduction.html
http://eol.org/pages/836534/overview
RSS Feed