Undervurder aldrig en honninggrævling. Huden er så tyk at pile og spyd ofte preller af. Den angriber uden tøven hyæner, pythoner og giftslanger... den vinder dog ikke altid. Og så er de tydeligvis utroligt intelligente. Jeg er ret vild med honninggrævlingen :-) tak til BBC
1 Comment
Faldt du og slog dig på de isglatte veje? Fik du en grim rift på knæet, som nu er betændt? Så skal du bare smøre kakerlakhjerne på såret.
Ja det lyder lidt uhensigtsmæssigt at tvære det bløde fyld i en saftspændt kakerlak ud over et sår. Især når man tænker på, at kakerlakker lever under ekstremt uhygiejniske forhold. Men det er netop kakerlakkernes trang til at bo på steder klammere end offentlige herretoiletter og teenage-drengeværelser, der gør dem modstandsdygtige mod bakterier. De er simpelthen nød til at kunne stå imod lidt af hvert, for ikke selv at blive syge. I århundreder har forskellige kulturer brugt kakerlak som naturmiddel mod betændelse, forstoppelse og urinvejsinfektioner (evt som stikpiller…). Nu har forskere fra University of Nottingham efterprøvet det og fundet ud af, at kakerlakhjernen indeholder molekyler, der dræber E-coli og den modbydelige antibiotikaresistente MRSA-bakterie som svineproduktionen har givet os. Det er bare endnu et eksempel på, at kakerlakken bare er en ven, du ikke har mødt endnu… og hvis du har mødt dem, er den en ven, du ikke har behandlet særlig venligt. Det fortjener de. De er fantastiske med deres elegante viften af følehorn, deres store mørke dådyrøjne og deres varme kastanjefarvede skjold. Puha jeg lod mig gribe af stemningen, men seriøst kakerlakker er for vilde. Det er efterhånden almindelig kendt, at de er ekstremt modstandsdygtige mod radioaktiv stråling, at de kan overleve i dagevis uden hoved, og at de findes i lidt for rigelige mængder i din chokolade. Men kakerlakker byder på så meget mere. Der findes f.eks. en kakerlak i Polynesien, der føder unger. Ja hun lægger ikke æg, hun føder! Ikke nok med det. Det er ikke fordi, hun bare gemmer æggene i maven og klækker dem derinde. Nej hun har en lille livmoder, og når ungerne er født, udskiller hun en hvid nærende væske til børnene. Kakerlakker vil også gerne amme offentligt. På Madagaskar findes de hvæsende kakerlakker, hvor hannerne hvisler af hinanden som små kronhjorte i underskoven. Hannerne har endda noget der minder om horn (eller to pukler), som de bruger til at stange hinanden med. Det er ikke nødvendigvis et imponerende syn at se to stønnende kryb der vaklende brager ind i hinanden, men hvornår er det egentlig det? Til gengæld findes der også kærlige hanner, og det viser sig, at når disse hanner blidt kærtegner hunnens følehorn, stiger safterne i hende (eller hormonproduktionen øges, hvis du vil være lidt uromantisk), og hun bliver hurtigere klar til parring. Forskere efterprøvede det ved at kilde kakerlakker med fjer… Fifty shades of gray i videnskabens navn. Har du selv lyst til at kæle lidt med de langbenede brunetter, kan du få lysten styret i Japan. I Shunanshi Tokuyama Zoo kan du nusse kakerlakkerne og derudover vædde på kakerlakvæddeløb. Bare tænk på dem som en lille kanin med en rustning på. Udvalgte kilder: http://www.livescience.com/53480-cockroach-pregnancy-unraveled.html http://abcnews.go.com/Health/Germs/roach-locust-brains-hold-key-superbug-antibiotics/story?id=11577962 Da jeg gik ud i morges for at aflevere min søn i børnehaven, var det så koldt at min ånde frøs til is og måtte knækkes af. Havde nogle slået mig på mine blå fingre, var de eksploderet i en sky af småbitte iskrystaller… sådan føltes det i hvert fald. I sådan en situation er det rart at tænke på nogle, der har det lidt værre – og det er der heldigvis altid dyr, der har ;-) Tag for eksempel pingvinerne. Her skal hannerne stå i to måneder alene i den antarktiske vinter, mens det fryser 60 grader, og der er vinstyrke sindssyg pelikan. Hans kone har forladt ham for at realisere sig selv og er taget på badeferie ved kysten (eller hvis man skal være lidt mere retfærdig, er taget ud for at finde mad, men det behøver vel ikke tage 60 dage?). Det er bælgravende mørkt, og alle hans venner arbejder intenst på at skubbe ham ud i kulden. For at undgå det bruges de to måneder på at gnubbe sig op af de nærmeste og tage et lille skridt hvert minut. Som en langsom vals i en overfyldt bus proppet med forfrosne mænd. Homofobi er ikke noget der giver mening hos pingviner (og det er måske ikke så mærkeligt at homoseksuelle forhold er meget almindelige). De små valsetrin gør i øvrigt, at pingvinerne med matematisk præcision bliver blandet rundt i den store bunke af ensomme hanner, så ingen er udenfor i alt for lang tid af gangen. Er det ikke slemt nok? Så lad os kigge lidt på strømpebåndssnogene og blive i det homoerotiske segment. Strømpebåndssnoge går i hi om vinteren, og for at klare den modbydelige nordamerikanske kulde sover de mange sammen. Op til 8000 slanger i en stor vridende bunke (tag den Indiana Jones). Men knap har foråret ramt dem, før de vågner og bliver grebet af romantiske tendenser. Hunnerne udsender et duftstof (feromon), der tilkalder myriader af hanner, og de danner tilsammen en såkaldt parringsbold, hvor hannerne fortvivlet prøver at møfle sig nærmest på den stakkels hun… Nogle hanner er desværre tydeligvis b-slanger og står senere op end de andre. Så mens løjerne står på, er de stadig for trætte og for kolde til bevæge sig og være med. Hvad gør man så? Man lader selvfølgelig som om, man er en hun. Ja, man udsender endda hunlige duftstoffer, og vupti er man midt i en bunke af andre liderlige hanner. Så skal jeg love for, at de får varmen. Så går du og fryser, er det på med konens parfume og så ud i nattelivet ;-) Ingen har det dog koldere end den nordamerikanske træfrø. Når vinteren rammer Alaska, bliver de stakkels små frøer til levende ispinde. Kropsvæskerne bundfryser og åndedrættet ophører. Til sidst stopper selv hjertet med at slå. De små nøddebrune isterninger kan blive så kolde, at kropstemperaturen er minus 16 grader. Men når foråret kommer tilbage, tør de op og er levende igen. Det der holder dem i live er en utrolig høj koncentration af blodsukker og så en masse urinstof i blodet – hvilket vel beviser, at det ind i mellem kan betale sig at tisse i bukserne for at holde varmen. Alt dette gik jeg og tænkte på på vej hjem fra børnehaven… men jeg frøs nu stadig :-) |
Anders Kofoed
Foredragsholder, formidler og fortæller. Arkiver
March 2018
Kategorier
|