I går var det Mortens aften, hvor vi fejrer, at en tidligere soldat blev tvunget til at være Biskop, efter han blev forrådt af en flok gæs. Nøjagtigt som vores videnskabsminister var Morten Bisp ikke helt stolt over sin bibelskole, så han skjulte sig mellem nogle gæs for at undgå forfremmelse – en ting jeg kraftigt vil advare imod. Gæs er notorisk hidsige dyr med et meget aktivt tarmsystem. Morten blev da også opdaget og (efter et grundigt bad forestiller jeg mig) fik høj hat og bispestav i hånden. |
Gæs er tydeligvis luskede dyr. Ikke alene tvinger de stakkels soldater til at blive biskopper, men de har også taget rumpen på deres nære slægtning anden. For hvem er det, vi hiver op af køledisken hver november? Det er jo anden, ikke gåsen.
Gåsehud burde man få ved tanken om de stakkels ænder, der må lade livet som standin for deres store fede slægtning. Gåsehud får du i øvrigt, når din stakkels nøgne krop glemmer de sidste 4 millioner års evolution og tror den stadig har pels. Finder du gåsen skræmmende prøver du at rejse pelsen og se større ud, det virker bare ikke så godt.
Men hvem er denne forræderiske gås og er den farlig? Det korte svar er: En fugl på op til 10 kg og ja den er farlig. En flyvende gås, der rammer et fly, slår lige så hårdt, som et pengeskab, der falder fra 3 meters højde.
Det er med det in mente rart, at vi ikke lever for 50 mio. år siden. Dengang havde gæssene tænder og et vingespænd på 5 meter.
Derudover har gæssene mange forsonende træk, de er meget loyale over for andre gæs især deres partner. Når slagteren griber gåsemor om halsen og sætter kurs mod huggeblokken, så angriber hendes mage med dødsforagt fjenden. Der er i øvrigt en meget stærk tendens til troskab hos gæs, dog kun til døden skiller og ikke resten af livet. Myten om enkegåsen, der i cølibat mindes sin afdøde mage er en menneskelig fabrikation. Nøjagtigt som det heller ikke er gåsens skyld, at anden ender i bradepanden. Det gør den fordi, den er mindre og billigere – og det kan gåsen jo ikke gøre for.
Så næste år spiser jeg nok hverken and eller gås – med mindre jeg kan få fat på en Canadagås, den er nemlig invasiv. Gåsenes svar på en dræbersnegl.
Kilder:
http://www.livescience.com/2906-prehistoric-giant-goose-skull.html
http://www.livescience.com/3239-birds-jet-airplane.html
Gåsehud burde man få ved tanken om de stakkels ænder, der må lade livet som standin for deres store fede slægtning. Gåsehud får du i øvrigt, når din stakkels nøgne krop glemmer de sidste 4 millioner års evolution og tror den stadig har pels. Finder du gåsen skræmmende prøver du at rejse pelsen og se større ud, det virker bare ikke så godt.
Men hvem er denne forræderiske gås og er den farlig? Det korte svar er: En fugl på op til 10 kg og ja den er farlig. En flyvende gås, der rammer et fly, slår lige så hårdt, som et pengeskab, der falder fra 3 meters højde.
Det er med det in mente rart, at vi ikke lever for 50 mio. år siden. Dengang havde gæssene tænder og et vingespænd på 5 meter.
Derudover har gæssene mange forsonende træk, de er meget loyale over for andre gæs især deres partner. Når slagteren griber gåsemor om halsen og sætter kurs mod huggeblokken, så angriber hendes mage med dødsforagt fjenden. Der er i øvrigt en meget stærk tendens til troskab hos gæs, dog kun til døden skiller og ikke resten af livet. Myten om enkegåsen, der i cølibat mindes sin afdøde mage er en menneskelig fabrikation. Nøjagtigt som det heller ikke er gåsens skyld, at anden ender i bradepanden. Det gør den fordi, den er mindre og billigere – og det kan gåsen jo ikke gøre for.
Så næste år spiser jeg nok hverken and eller gås – med mindre jeg kan få fat på en Canadagås, den er nemlig invasiv. Gåsenes svar på en dræbersnegl.
Kilder:
http://www.livescience.com/2906-prehistoric-giant-goose-skull.html
http://www.livescience.com/3239-birds-jet-airplane.html