ANDERS KOFOED
  • Blog
    • Nyhedsbrev
  • Foredrag og arrangementer
    • Kommende foredrag
  • Bøger
  • Om mig
    • Til pressen
  • Kontakt
  • Brighterfuture
  • BrighterfutureEn

Den store gåsekonspiration

11/11/2015

3 Kommentarer

 
Billede
I går var det Mortens aften, hvor vi fejrer, at en tidligere soldat blev tvunget til at være Biskop, efter han blev forrådt af en flok gæs. Nøjagtigt som vores videnskabsminister var Morten Bisp ikke helt stolt over sin bibelskole, så han skjulte sig mellem nogle gæs for at undgå forfremmelse – en ting jeg kraftigt vil advare imod. Gæs er notorisk hidsige dyr med et meget aktivt tarmsystem. Morten blev da også opdaget og (efter et grundigt bad forestiller jeg mig) fik høj hat og bispestav i hånden.
Gæs er tydeligvis luskede dyr. Ikke alene tvinger de stakkels soldater til at blive biskopper, men de har også taget rumpen på deres nære slægtning anden. For hvem er det, vi hiver op af køledisken hver november? Det er jo anden, ikke gåsen.

Gåsehud burde man få ved tanken om de stakkels ænder, der må lade livet som standin for deres store fede slægtning. Gåsehud får du i øvrigt, når din stakkels nøgne krop glemmer de sidste 4 millioner års evolution og tror den stadig har pels. Finder du gåsen skræmmende prøver du at rejse pelsen og se større ud, det virker bare ikke så godt.

Men hvem er denne forræderiske gås og er den farlig? Det korte svar er: En fugl på op til 10 kg og ja den er farlig. En flyvende gås, der rammer et fly, slår lige så hårdt, som et pengeskab, der falder fra 3 meters højde.
Det er med det in mente rart, at vi ikke lever for 50 mio. år siden. Dengang havde gæssene tænder og et vingespænd på 5 meter.

Derudover har gæssene mange forsonende træk, de er meget loyale over for andre gæs især deres partner. Når slagteren griber gåsemor om halsen og sætter kurs mod huggeblokken, så angriber hendes mage med dødsforagt fjenden. Der er i øvrigt en meget stærk tendens til troskab hos gæs, dog kun til døden skiller og ikke resten af livet. Myten om enkegåsen, der i cølibat mindes sin afdøde mage er en menneskelig fabrikation. Nøjagtigt som det heller ikke er gåsens skyld, at anden ender i bradepanden. Det gør den fordi, den er mindre og billigere – og det kan gåsen jo ikke gøre for.

​Så næste år spiser jeg nok hverken and eller gås – med mindre jeg kan få fat på en Canadagås, den er nemlig invasiv. Gåsenes svar på en dræbersnegl.
 
Kilder:
http://www.livescience.com/2906-prehistoric-giant-goose-skull.html
http://www.livescience.com/3239-birds-jet-airplane.html
​
3 Kommentarer
Marie
11/16/2015 01:44:56 pm

Har lige læst de tre første indlæg , håber det betyder jeg er med på nyhedsbrevet.

Svar
Anders Kofoed
11/26/2015 02:22:35 am

Hej Marie, fedt at du har læst mine indlæg :-) Så vidt jeg kan se er du ikke tilmeldt på mail-listen. Hvis du har lyst kan du melde dig til her: http://anderskofoed.us12.list-manage1.com/subscribe?u=1284027adc867b8c9253c4a74&id=d99518d2ad

Svar
Trine
1/17/2016 03:57:17 am

Kære Anders,

Jeg har 2 danske grågæs som kæledyr :-) De hedder såmen Preben og Ingrid. De er en meget stor turistattraktion her ved Blåvandshuk hvor jeg bor. Der er mange turister der lægger vejen forbi for at se om de stadig er her. Ja, Preben har været efter mange gennem årernes løb og det er vældig morsomt at se en turist flygte ud af haven fordi Preben er i hælene...Jeg har efterhånden haft dem mange år... 5 år.. Så efterhånden har jeg en del vide om det jeg kalder gåsegestikulation :-) Jeg oplever at Preben selvfølgelig beskytter Ingrid alt hvad han kan. Men dog oplever jeg også at når faren virkelig er der så bliver de apatisk/handlingslammede. Det har jeg oplevet et par gange med ræven. At de skræpper ganske kortvarigt på en hjerteskærende måde og så bliver de stille. De gange ræven har været her har jeg oplevet det er Ingrid den har været efter og Preben pænt står inde i deres lille hus og kigger ud. Han er simpelhen kravlet i skjul, den bandit. Så min erfaring er gennem min tid med gæs, kan de mærke man er utryg eller bevæger sig for hurtigt så gør gasen tegn til angreb... men ofte hvis man forholder sig roligt så er de også rolige. Jeg oplevede her i sommers min venindes lille dreng på 3 år ganske frygtløs stå lige ved siden af Preben. Og der skete intet.... Men jeg har også set børn der har lusket sig ind blivet hapset i buksebagen. Jeg må indrømme at jeg er blevet vældig imponeret over gåsens natur og jeg vil klart sige at gåsen er mit ynglingskæledyr. Vi plejer at sige Preben har det mest i næbbet :-) I mine øjne er man ikke højt på strå hvis menuen er gåsesteg, men på den anden side så kaan jeg jo heller ikke forlange at du skal spise and, nu når du hedder Anders :-)

Med venlig hilsen Trine

Svar

Din kommentar vil blive offentliggjort, når den er godkendt.


Efterlad et svar.

    Billede

    Anders Kofoed

    Foredragsholder, formidler og fortæller.

    Naturen er forunderlig, finurlig og fantastisk! Ligegyldigt hvad Steven Spielberg, James Cameron og J.K. Rowling finder på, så bliver det aldrig mere syret og eventyrligt, end hvad Moder Jord har at byde på.

    Nyhedsbrev

    Arkiver

    Marts 2018
    November 2017
    Oktober 2017
    September 2017
    August 2017
    Juli 2017
    Juni 2017
    April 2017
    November 2016
    Marts 2016
    Januar 2016
    December 2015
    November 2015

    Kategorier

    Alle
    Alder
    Mad
    Menneskedyret
    Rejse
    Sex
    Vold

    Billede

    RSS-feed

Få Danmarks mest naturlige nyhedsbrev. Jeg bringer naturen ind i din stue - eller hvor du nu er - cirka en gang om måneden. Her samler jeg en lille pose af natur-nyheder og fortæller om nye arrangementer.

Kom snart igen!


  • Blog
    • Nyhedsbrev
  • Foredrag og arrangementer
    • Kommende foredrag
  • Bøger
  • Om mig
    • Til pressen
  • Kontakt
  • Brighterfuture
  • BrighterfutureEn