ANDERS KOFOED
  • Blog
    • Nyhedsbrev
  • Foredrag og arrangementer
    • Kommende foredrag
  • Bøger
  • Om mig
    • Til pressen
  • Kontakt
  • Brighterfuture
  • BrighterfutureEn
  • Marieskrigehønen

Sådan undgår du myggestik

7/28/2017

1 Comment

 
Billede
Denne sommer har det summet mere over sengen end over engen. Det fugtige vejr med mange vandpytter er myggevejr, men nu får du endelig det 100% virksomme råd til, hvordan du undgår myg.

Før vi når så langt skal vi selvfølgelig fryde os lidt over myggenes biologi, de er nogle fabelagtigt fede fyre.
Myg kan slå med vingerne 600 gang på et sekund eller 36.000 gange på et minut. Husk det næste gang du laver armbøjninger. Alt under 36.000 er ynkeligt. Det er også denne evne, der giver myggene deres karakteristiske lyd, som i øvrigt lyder nøjagtigt som negle der bliver trukket hen over din underbevidsthed. Derudover kan myg gå på vandet, og myggelarver har indbygget snorkel i bagdelen.
​
Men det er selvfølgelig deres evne til at stikke og drikke blod, der har gjort dem til et af verdens mest hadede dyr. Det kan nok ikke undre, at det kun er hunnerne der er så modbydelige, hannerne spiser nektar, hvis de da overhovedet spiser noget. Selve stikket er dog også fascinerende. Selve nålen er så tynd og fleksibel, at den kan bøjes ind mellem dine celler i kroppen, indtil den finder en blodåre. Denne suger den så kraftigt fra, at åren ofte kollapser eller endda flækker, så er der mere tilgængeligt blod til myggen.
 
Spil død, spil helt død
Men du er sikkert mere interesseret i hvordan du ikke bliver stukket, så nu kommer det snart: Anders Kofoeds guide til at undgå myggestik.
Et populært myggemiddel er myggelyset eller citronellalyset. Det er sandt, at nogle af olierne i citronellaplanten virker frastødende på myg. Men det gælder bare ikke for lysene. Selve lyset bliver nok aldrig stukket, men duftstofferne blæser simpelthen for let væk til at give god beskyttelse, med mindre du sidder i en tætsluttende ring af lys. Det samme gælder for lavendel og pebermynte; det er bare ikke effektivt nok. Du kan godt blive beskyttet, men kun hvis du kontinuerligt bruger hele din aften på at smøre dig ind, så duften aldrig forsvinder. Den slags er jo svært når man sover. Men hvis nu myggene ikke kan finde dig…
Det er din ånde, der tiltrækker myggene, nærmere bestemt den CO2, du puster ud konstant. Myg kan lugte din ånde på tværs af haven, samtidig med at de kan se din kropsvarme. En sidste ting, myggene går efter, er duften af sved. Så det kan ikke undre, at mænd oftere bliver stukket end kvinder. Mænd er generelt større (og udsender derfor mere varme) og ånder mere, og det med svedduften, behøver jeg nok ikke uddybe.
Så for at undgå myg, skal du bare ikke svede, have kropsvarme eller ånde ud, og det viser sig at holde stik (tøhø). Døde mennesker får aldrig myggestik. Det eneste der ellers hjælper er at pakke sig ind fra top til tå.
 
 
Alternativt kan du jo klaske dem, og her er den bedste løsning ikke kunsten at klappe med en hånd. Hvis du bruger en hånd skubber du luft ind mod myggen, som så bliver blæst ud af farezonen. Slår du derimod med begge hænder fanger du myggen i modvind fra begge sider, men pas på - den mest almindelige myggeskade er ”selfslapping”.
Held og lykke
1 Comment
    Billede

    Anders Kofoed

    Foredragsholder, formidler og fortæller.

    Naturen er forunderlig, finurlig og fantastisk! Ligegyldigt hvad Steven Spielberg, James Cameron og J.K. Rowling finder på, så bliver det aldrig mere syret og eventyrligt, end hvad Moder Jord har at byde på.

    Nyhedsbrev

    Arkiver

    March 2018
    November 2017
    October 2017
    September 2017
    August 2017
    July 2017
    June 2017
    April 2017
    November 2016
    March 2016
    January 2016
    December 2015
    November 2015

    Kategorier

    All
    Alder
    Mad
    Menneskedyret
    Rejse
    Sex
    Vold

    Billede

    RSS Feed

Få Danmarks mest naturlige nyhedsbrev. Jeg bringer naturen ind i din stue - eller hvor du nu er - cirka en gang om måneden. Her samler jeg en lille pose af natur-nyheder og fortæller om nye arrangementer.

Kom snart igen!


  • Blog
    • Nyhedsbrev
  • Foredrag og arrangementer
    • Kommende foredrag
  • Bøger
  • Om mig
    • Til pressen
  • Kontakt
  • Brighterfuture
  • BrighterfutureEn
  • Marieskrigehønen