Det er altid et af årets absolutte højdepunkter. Den ene dag om året hvor regnvejr og mudder er blevet erstattet af et lille fint lag af slud og som en lille bitte sol med fjollet grøn krave titter frem - årets første erantis.
Det sker kun når solen skinner for som næsten alle blomstrende planter handler det om sex og den slags har man udliciteret til bestøverne. De flyver helst ikke en overskyet vinterdag. For at forøge chancen for et insektbesøg og dermed få sig et sexliv er blomsterne ikke kun i gule farver. De har skjult for os også plastret ultraviolette kulører på udvalgte dele. Disse er selvfølgelig støvbladene og frugtlegemet. Det er herligt vulgært.
Krokus er ud over at være meget klædelige i enhver have også en gave til de tidlige bestøvende insekter som humlebier og bier der er meget afhængige af deres pollen. Visse arter af krokus har som en ekstra bonus også evnen til at opfange varmen fra solens stråler og dermed skabe deres eget mikrodrivhus Dette gør at de producerer mere pollen selv på kolde forårsdage. Bier foretrækker også varme blomster for hos dem er nektaren lun og i marts er det rart med en varm drik ned i maven.
Det er dog ikke ren fryd og gammen mellem krokus og insekter. Planterne vil gerne have spredt deres pollen, men de vil selvsagt ikke ædes derfor har krokus et arsenal af kemiske stoffer mod insektplanteædere, blandt andet et enzym chitinase, der opløser insekters hud. Der er barskt ude i højbedet.
Påskeliljer blomstrer i hele 14 dage hvilket jo gør den til en meget populær forårsblomst, men det er selvsagt ikke for vores skyld at den gør det. Den har forøget åbningstid fordi der ikke er så mange bestøvende insekter om foråret. Når det blæser koldt fra øst kommer de heller ikke så tit ud og flyve og så må man som blomst tilpasse sit sexliv efter vejret.
Påskeliljen er en ægte løgplante i modsætning til krokus. Men lad være med at skære løgene over for at checke. Påskeliljen er giftig og får du dens saft i en rift giver det hudirriration. Ellers kan du sagtens håndtere den. Den er også en oprindelige vild plante fra Nordeuropa, men dem du har i din have er nærmest stensikkert fremavlede sorter der er meget større end den vilde form.
Giftstoffet og andre kemiske forbindelser i påskeliljen er meget spændende. For eksempel indeholder de stoffet lycorin som ser ud til at kunne slå bakterier, vira og måske endda lymfekræft ned. Men du må IKKE spise den. Lad de professionelle om at udvikle medicin.
Generelt er blomsternes opfindsomhed fuldstændig vanvittig. Nogle bruger selvlysende pollen til at lokke natsværmere, andre fortæller med svag elektrisk strøm bierne, hvornår de er tømt for nektar og i troperne er der endda en kødædende blomst, der kalder på flagermus ved at virke som en lille ekkodal. Den æder ikke flagermusen men har specialiseret sig i afføring. Praktisk nok ligner den også lidt en toiletkumme. Velbekomme 😊
Det sker kun når solen skinner for som næsten alle blomstrende planter handler det om sex og den slags har man udliciteret til bestøverne. De flyver helst ikke en overskyet vinterdag. For at forøge chancen for et insektbesøg og dermed få sig et sexliv er blomsterne ikke kun i gule farver. De har skjult for os også plastret ultraviolette kulører på udvalgte dele. Disse er selvfølgelig støvbladene og frugtlegemet. Det er herligt vulgært.
Krokus er ud over at være meget klædelige i enhver have også en gave til de tidlige bestøvende insekter som humlebier og bier der er meget afhængige af deres pollen. Visse arter af krokus har som en ekstra bonus også evnen til at opfange varmen fra solens stråler og dermed skabe deres eget mikrodrivhus Dette gør at de producerer mere pollen selv på kolde forårsdage. Bier foretrækker også varme blomster for hos dem er nektaren lun og i marts er det rart med en varm drik ned i maven.
Det er dog ikke ren fryd og gammen mellem krokus og insekter. Planterne vil gerne have spredt deres pollen, men de vil selvsagt ikke ædes derfor har krokus et arsenal af kemiske stoffer mod insektplanteædere, blandt andet et enzym chitinase, der opløser insekters hud. Der er barskt ude i højbedet.
Påskeliljer blomstrer i hele 14 dage hvilket jo gør den til en meget populær forårsblomst, men det er selvsagt ikke for vores skyld at den gør det. Den har forøget åbningstid fordi der ikke er så mange bestøvende insekter om foråret. Når det blæser koldt fra øst kommer de heller ikke så tit ud og flyve og så må man som blomst tilpasse sit sexliv efter vejret.
Påskeliljen er en ægte løgplante i modsætning til krokus. Men lad være med at skære løgene over for at checke. Påskeliljen er giftig og får du dens saft i en rift giver det hudirriration. Ellers kan du sagtens håndtere den. Den er også en oprindelige vild plante fra Nordeuropa, men dem du har i din have er nærmest stensikkert fremavlede sorter der er meget større end den vilde form.
Giftstoffet og andre kemiske forbindelser i påskeliljen er meget spændende. For eksempel indeholder de stoffet lycorin som ser ud til at kunne slå bakterier, vira og måske endda lymfekræft ned. Men du må IKKE spise den. Lad de professionelle om at udvikle medicin.
Generelt er blomsternes opfindsomhed fuldstændig vanvittig. Nogle bruger selvlysende pollen til at lokke natsværmere, andre fortæller med svag elektrisk strøm bierne, hvornår de er tømt for nektar og i troperne er der endda en kødædende blomst, der kalder på flagermus ved at virke som en lille ekkodal. Den æder ikke flagermusen men har specialiseret sig i afføring. Praktisk nok ligner den også lidt en toiletkumme. Velbekomme 😊
RSS Feed