For godt to ugers tid siden befandt jeg mig på en lille ø i det sydlige Thailand. Det var meget hårdt, der var ingen veje på øen, så jeg måtte hver dag selv gå ned af stranden for at få mig min green mango shake. Ikke nok med det, jeg blev også ofte vækket af min middagslur af larmende næsehornsfugle og der var tit kondensvand på min iskolde øl… jeg klagede selvfølgelig til resortets ledelse, dog uden det store resultat ;-)
Det der gjorde det hele udholdeligt var, at stranden var tæt besat af små nydelige mønstre, som om en hel børnehave havde kørt rundt på det fine sand med deres legetøjsbiler. Det var myriader af eremitkrebs, der havde lavet sporene. Små hyggelige krebsdyr med sneglehus på ryggen tøffede afsted hen over sandslotte og ind under min liggestol. Når de opdagede, at jeg holdt øje med dem, trak de sig ind i deres huse og lod som om de ikke fandtes, med mindre jeg samlede dem op. Så prøvede de høfligt men bestemt at skubbe mig væk.
Ellers gik deres tid med at finde et større hus. Der bliver dog ikke skrevet under på kontrakten, før alt er undersøgt. Der vendes og drejes, kigges og føles. Den gamle ejers rod og sand bliver hældt, ud og så kan man flytte ind… hvis man ellers overhovedet kan finde et hus. Ofte er de gode sneglehuse i så høj kurs, at der er venteliste. Så kan man se en hel række af eremitkrebs (den ene mindre end den anden) gå i gåsegang. Når den største finder et nyt og tomt hus, er de andre klar. Og en efter en flytter de ud af deres gamle bolig og ind hos naboen, der selv lige er flyttet. Det er et fantastisk syn.
Jeg har længe haft en svaghed for disse små fyre, der er så afhængige af deres sneglehus, at de konstant er på jagt efter en ny bolig. Boligmanglen kan blive så desperat, at alt har interesse (der bliver sikkert også givet penge under bordet). Tilbage i 1997, da jeg så dem første gangi Thailand, havde jeg endda den store fornøjelse at se nogle af dem flytte ind i gamle filmruller. Til yngre læsere bør jeg måske lige nævne, at før digitalkameraet puttede man en fysisk filmrulle ind i sit fotoapparat J. Det var lidt et kodak-moment at se små sorte plastikhylstre vimse rundt henover det fugtige sand, mens deres små nydelige klør sirligt samlede godbidder op.
Eremitkrebs er også de fødte riddere. Iført farvestrålende pladerustning er de på konstant jagt efter jomfruer og værdige modstandere til duel. Hos mange af arterne får hannen kun sex en gang om året, og han kan risikere at forspillet varer i dagevis. Mens han venter på, at prinsessen skal blive blød og medgørlig, må han kæmpe med andre hanner. I mellemtiden flygter objektet for deres attrå ofte og ender måske med at parre sig med en helt tredje han. Det er ikke nemt at være mand.
Det der gjorde det hele udholdeligt var, at stranden var tæt besat af små nydelige mønstre, som om en hel børnehave havde kørt rundt på det fine sand med deres legetøjsbiler. Det var myriader af eremitkrebs, der havde lavet sporene. Små hyggelige krebsdyr med sneglehus på ryggen tøffede afsted hen over sandslotte og ind under min liggestol. Når de opdagede, at jeg holdt øje med dem, trak de sig ind i deres huse og lod som om de ikke fandtes, med mindre jeg samlede dem op. Så prøvede de høfligt men bestemt at skubbe mig væk.
Ellers gik deres tid med at finde et større hus. Der bliver dog ikke skrevet under på kontrakten, før alt er undersøgt. Der vendes og drejes, kigges og føles. Den gamle ejers rod og sand bliver hældt, ud og så kan man flytte ind… hvis man ellers overhovedet kan finde et hus. Ofte er de gode sneglehuse i så høj kurs, at der er venteliste. Så kan man se en hel række af eremitkrebs (den ene mindre end den anden) gå i gåsegang. Når den største finder et nyt og tomt hus, er de andre klar. Og en efter en flytter de ud af deres gamle bolig og ind hos naboen, der selv lige er flyttet. Det er et fantastisk syn.
Jeg har længe haft en svaghed for disse små fyre, der er så afhængige af deres sneglehus, at de konstant er på jagt efter en ny bolig. Boligmanglen kan blive så desperat, at alt har interesse (der bliver sikkert også givet penge under bordet). Tilbage i 1997, da jeg så dem første gangi Thailand, havde jeg endda den store fornøjelse at se nogle af dem flytte ind i gamle filmruller. Til yngre læsere bør jeg måske lige nævne, at før digitalkameraet puttede man en fysisk filmrulle ind i sit fotoapparat J. Det var lidt et kodak-moment at se små sorte plastikhylstre vimse rundt henover det fugtige sand, mens deres små nydelige klør sirligt samlede godbidder op.
Eremitkrebs er også de fødte riddere. Iført farvestrålende pladerustning er de på konstant jagt efter jomfruer og værdige modstandere til duel. Hos mange af arterne får hannen kun sex en gang om året, og han kan risikere at forspillet varer i dagevis. Mens han venter på, at prinsessen skal blive blød og medgørlig, må han kæmpe med andre hanner. I mellemtiden flygter objektet for deres attrå ofte og ender måske med at parre sig med en helt tredje han. Det er ikke nemt at være mand.