November er ikke altid den mest festlige måned at være ude i naturen, men heldigvis kan natur sagtens nydes indendørs. Det kræver for eksempel bare, at man nyder spændende biologiske processer, som gærsvampes evne til at danne alkohol.
Den anden dag sad jeg derfor og nød et glas rødvin, mens jeg kiggede ud af vinduet på regnvejret. Jeg blev dog ikke snydt for zoologiske næroplevelser, for en bananflue landede i min vin. Det var en behagelig overraskelse for typisk er bananfluesæsonen slut i oktober, men mit hus må være lunt og godt. Til gengæld bildte jeg mig ind, at vinen smagte anderledes. Men det burde jo ikke give mening, en bananflue er kun et lille dyr med en begrænset overflade, så hvad den kunne have efterladt i min vin, burde blive så fortyndet at det var usmageligt.
Men der er måske noget om snakken, i hvert fald hvis den druknede flue var en hun. Ny forskning viser, at de duftstoffer som bananfluehunner uddunster, kan opfanges af de menneskelige smagsløg. Et enkelt nanogram af hunligt kønsferomon kan opfanges af den menneskelige lugtesans og bananfluer udskiller 2,4 nanogram i timen. For at være ærlig kræver det dog nok mere avancerede vinevner end mine, men professionelle connoisseurer kan åbenbart ane dette. Det kræver også, at man er lidt længe om at drikke sit glas. Kønnet blev checket ved at nærstudere bagdelen, og den var god nok, det var en hun.
Men hvorfor landede fluen i min vin til at starte med? Bananfluehunner går aktivt efter at lægge æg i frugt, der er så gæret, at der er en reel promille i dem. De foretrækker pilsnerstyrke men et glas glögg eller en god rødvin, kimser de heller ikke af. Det hele handler om at børnene skal lære at drikke i trygge rammer. Bananfluelarver og æg har en meget høj alkoholtolerance, men det har deres værste fjende snyltehvepsen ikke. Og som man siger: ”Hellere et snalret barn end et barn med hvepseæg i maven, der æder dem indefra.”
Hvis du også ønsker dig ekstra protein i dit glas, men ikke har bananfluer i hjemmet her i julen. Alle de gode juledrikke byder på små blinde passagerer. Både glögg og øl er proppet med bladlus – ja man regner med at der går 300 små bladlus til at lave en enkelt julebryg. Det er tilsætningen af humle, der er humlen ved det hele. Mellem bladene sidder de små bæster, og der er ikke tid til at sortere dem fra. Og spørg mig slet ikke om kakerlakkerne i chokoladekalenderen…
RSS-feed