Vi nærmer os november, og det er ved at blive koldt og kedeligt ude i haven. Pindsvin og flagermus har så småt lagt sig for vinteren, og langt de fleste herlige kryb er enten døde eller har gemt sig.
Men bagest i haven ligger tropeparadiset. Som en lille vulkanø i det store kolde efterårshav ligger den og damper om morgenen.
Ude ved kanten er der ikke det store liv, men graver man dybere ned i ”vegetationen” eksploderer det. Her jager baghavejaguaren - den fantastiske skolopender, med giftkroge, 3 sæt kæber og limpistoler på bagbenene. Byttet er den velpansrede bænkebider – et krebsdyr der drejede forkert og havnede oppe på land for mere end 40 millioner år siden og aldrig er vendt tilbage til havet.
Kigger du godt efter kan du se tusinder og atter tusinder af springhaler. En enkelt kvadratmeter jord kan indeholde 100.000 af dem. Selvom du ikke kender dem, er de vigtige. De laver god nærende jord ved at smaske svampesporer, insektlort og andet snavs i sig. Og så er de endda meget renlige. De bruger lang tid på at smøre sig selv ind i en speciel creme. Det gør dem vandtætte, så de ikke tørrer ud. Men når man kun er på størrelse med et komma, skal der heller ikke meget solstråle til, før man er tør som et sandkorn i ørkenen. Derfor bor springhaler næsten altid fugtige steder. Kan springe 150 gange sin egen længde. Og det er endda med en dobbelt forlæns saltomortale. Spring lige over Eiffeltårnet næste gang du er i Paris. Springhaler har et specielt stof i skallen, der hedder resilin. Det er fantastisk til at oplagre energi. Den energi skal bruges i springet.
Men de vigtigste dyr i bunken er regnormene. Utrætteligt gumler de sig igennem det døde plantemateriale og omdanner det til god muld. Regnormen er en mestergraver. Den udskiller slim på huden så den lettere kan kravle gennem tør jord. Den æder også jorden, men helst tørre blade og andre døde planterester. Dem knuser de med stærke muskler og sten de har spist. Utrolige mængder af jord og blade bliver flyttet og styrken er respektabel – unge regnorm kan skubbe 50 gange egen vægt… og så skider den sig egen vægt af sort guld ud hver dag.
Svampene og bakterierne fortjener også en kommentar. Uden deres evne til at nedbryde cellulose og ligning ville vi vade rundt i 60 tykt lagt af døde træer, kviste og blade. Især de svampelignende bakterier -actinomyceterne er lette at holde af – det er dem, der giver muld den dejlige muldduft.
Men grav ikke for dybt, for i det indre lurer vulkanen. En velbygget kompostbunke kan være 70 grader inde i midten, nok til at man næsten skolder fingrene og herinde er der intet dyreliv. Dræbersnegleæg bliver kogt, skvalderkålens rødder må give op. Varmen kommer fra bakteriernes forrådning af alt plantematerialet, og processerne er så heftige, at det næsten koger. Herinde overlever kun de termofile bakterier, som vi ellers kender fra vulkanske kilder og undersøiske geysere.
At lave en kompostbunke er i øvrigt en opgave, der får deltagerne i Den store kagedyst til at ligne sløsede amatører. Ægte kompostentusiaster måler temperaturen hver dag, sammensætter lag med forskellige næringsindhold og struktur og dyrker deres rådnende dynge, som var den et tempel.
Men bagest i haven ligger tropeparadiset. Som en lille vulkanø i det store kolde efterårshav ligger den og damper om morgenen.
Ude ved kanten er der ikke det store liv, men graver man dybere ned i ”vegetationen” eksploderer det. Her jager baghavejaguaren - den fantastiske skolopender, med giftkroge, 3 sæt kæber og limpistoler på bagbenene. Byttet er den velpansrede bænkebider – et krebsdyr der drejede forkert og havnede oppe på land for mere end 40 millioner år siden og aldrig er vendt tilbage til havet.
Kigger du godt efter kan du se tusinder og atter tusinder af springhaler. En enkelt kvadratmeter jord kan indeholde 100.000 af dem. Selvom du ikke kender dem, er de vigtige. De laver god nærende jord ved at smaske svampesporer, insektlort og andet snavs i sig. Og så er de endda meget renlige. De bruger lang tid på at smøre sig selv ind i en speciel creme. Det gør dem vandtætte, så de ikke tørrer ud. Men når man kun er på størrelse med et komma, skal der heller ikke meget solstråle til, før man er tør som et sandkorn i ørkenen. Derfor bor springhaler næsten altid fugtige steder. Kan springe 150 gange sin egen længde. Og det er endda med en dobbelt forlæns saltomortale. Spring lige over Eiffeltårnet næste gang du er i Paris. Springhaler har et specielt stof i skallen, der hedder resilin. Det er fantastisk til at oplagre energi. Den energi skal bruges i springet.
Men de vigtigste dyr i bunken er regnormene. Utrætteligt gumler de sig igennem det døde plantemateriale og omdanner det til god muld. Regnormen er en mestergraver. Den udskiller slim på huden så den lettere kan kravle gennem tør jord. Den æder også jorden, men helst tørre blade og andre døde planterester. Dem knuser de med stærke muskler og sten de har spist. Utrolige mængder af jord og blade bliver flyttet og styrken er respektabel – unge regnorm kan skubbe 50 gange egen vægt… og så skider den sig egen vægt af sort guld ud hver dag.
Svampene og bakterierne fortjener også en kommentar. Uden deres evne til at nedbryde cellulose og ligning ville vi vade rundt i 60 tykt lagt af døde træer, kviste og blade. Især de svampelignende bakterier -actinomyceterne er lette at holde af – det er dem, der giver muld den dejlige muldduft.
Men grav ikke for dybt, for i det indre lurer vulkanen. En velbygget kompostbunke kan være 70 grader inde i midten, nok til at man næsten skolder fingrene og herinde er der intet dyreliv. Dræbersnegleæg bliver kogt, skvalderkålens rødder må give op. Varmen kommer fra bakteriernes forrådning af alt plantematerialet, og processerne er så heftige, at det næsten koger. Herinde overlever kun de termofile bakterier, som vi ellers kender fra vulkanske kilder og undersøiske geysere.
At lave en kompostbunke er i øvrigt en opgave, der får deltagerne i Den store kagedyst til at ligne sløsede amatører. Ægte kompostentusiaster måler temperaturen hver dag, sammensætter lag med forskellige næringsindhold og struktur og dyrker deres rådnende dynge, som var den et tempel.
RSS Feed