ANDERS KOFOED
  • Blog
    • Nyhedsbrev
  • Foredrag og arrangementer
    • Kommende foredrag
  • Bøger
  • Om mig
    • Til pressen
  • Kontakt
  • Brighterfuture
  • BrighterfutureEn
  • Marieskrigehønen

Nej du kan ikke jage edderkopper med ultralyd

9/19/2017

1 Comment

 
Billede

Nogle gange om året modtager jeg et fint blad med nyheder om hus og have. Det læser jeg med stor glæde selvom jeg typisk ikke får fulgt specielt mange af rådene (til stor fortrydelse for mine stauder). Sidste gang var der dog en annonce, der særligt fangede mit øje:


Ny effektiv skadedyrsbekæmpelser PestBlast 2000. Bortjager mus, rotter, myg, edderkopper, gnavere m.m. en gang for alle fra dit hjem.

Jeg må indrømme, at jeg undrede mig, især fordi flere af disse dyr slet ikke kan høre ultralyd.
Edderkopper kan høre dig, men kun hvis du taler meget dybt. Det er måske beroligende at vide, at de ikke kan høre dine skingre skrig, men eventuelt kan høre dig brøle. Men ligegyldig hvor meget du larmer jager du dem ikke væk.

Myg kan høre lyden fra deres egne vinger. Ja de bruger dem endda til at ”synge” for partneren og finde hinanden. Men det er også en helt anden frekvens end PestBlast 2000. I øvrigt vil man vel nødigt tiltrække myggene.

Rotter og mus kan godt blive så generet af lyden, at de flytter, men ak og ve det er en stakket frist. Inden for få timer eller allerhøjest uger er alle de små gnavere tilbage igen i dit hus. Det viser adskillige videnskabelige undersøgelser.
Men tre kunder havde anbefalet det. Jeg blev så nysgerrig at jeg undersøgte sagen nærmere. Det var selvfølgelig svært at finde de begejstrede kunder, især fordi firmaets hjemmeside var ganske sparsom med information. En af dem havde dog et navn der var så usædvanligt at jeg tænkte jeg måske kunne finde ham på sociale medier, desværre var navnet så sjældent at han ikke fandtes i de danske navneregistre. I stedet greb jeg til videnskaben og forskningen og konklusionen er klar. Du kan IKKE jage småkryb væk med ultralyd. Eksperterne er rørende enige.
​

Jeg er selvfølgelig altid åben for ny forskning der modbeviser dette. Så hvis den dukker op, skal I nok høre fra mig.
Jeg har selvfølgelig skrevet til førnævnte magasin, men de vil beholde annoncen, fordi Søren Ryge engang har skrevet om emnet. Men hvis I falder over reklamen, så lad være med at falde i.
​

1 Comment
Jørgen Bondorff link
9/19/2017 03:20:25 am

Vi var for nogle år siden en liden flok vandringsmænd i Lapland. En af kammeraterne, der havde set annoncen og ville afprøve bimmerjasen et sted, hvor der var myggegaranti, havde købt en, som han stillede op i højfjeldet, hvor vi slog lejr.
Vi havde nærmest indtryk af, at myggene samledes fra fjern og nær for ar se, hvad det nu var for noget...det havde absolut ingen skræmmende effekt. Eneste middel er at gøre som rensdyrene, når de små summere bliver for generende: op på en snefane, hvor de mere ihærdige myg følger efter, men for sent opdager, at der er for koldt, så mange drysser til jorden -eller sneen.
Der var osse et tidspunkt, hvor apparatet hævdedes at kunne jage muldvarpe væk. Den tror vi heller ikke på.
Hep! Jørgen.

Reply

Your comment will be posted after it is approved.


Leave a Reply.

    Billede

    Anders Kofoed

    Foredragsholder, formidler og fortæller.

    Naturen er forunderlig, finurlig og fantastisk! Ligegyldigt hvad Steven Spielberg, James Cameron og J.K. Rowling finder på, så bliver det aldrig mere syret og eventyrligt, end hvad Moder Jord har at byde på.

    Nyhedsbrev

    Arkiver

    March 2018
    November 2017
    October 2017
    September 2017
    August 2017
    July 2017
    June 2017
    April 2017
    November 2016
    March 2016
    January 2016
    December 2015
    November 2015

    Kategorier

    All
    Alder
    Mad
    Menneskedyret
    Rejse
    Sex
    Vold

    Billede

    RSS Feed

Få Danmarks mest naturlige nyhedsbrev. Jeg bringer naturen ind i din stue - eller hvor du nu er - cirka en gang om måneden. Her samler jeg en lille pose af natur-nyheder og fortæller om nye arrangementer.

Kom snart igen!


  • Blog
    • Nyhedsbrev
  • Foredrag og arrangementer
    • Kommende foredrag
  • Bøger
  • Om mig
    • Til pressen
  • Kontakt
  • Brighterfuture
  • BrighterfutureEn
  • Marieskrigehønen