Vinbjergsneglene er tvekønnede, det vil sige, at de er hanner og hunner på samme tid. Derfor indeholder et trekantsdrama blandt snegle er et helt håndboldhold af forskellige køn. Men selv når der kun er to snegle indblandet, er det en besværlig affære. Det kan tage timer, før man når til enighed om det videre forløb. Men når begge parter endelig er klar, bliver det vildt. Selve parringen indledes med, at begge snegle affyrer en spids kalkharpun direkte ind i flæsket på den udkårne, derefter trækker de hinanden ind i en hed omfavnelse.
Det er jo en voldsom fremgangsmåde at kaste sig ud i, men det skyldes nok, at man vil undgå snyd. Enhver tvekønnet snegl vil nemlig have fordel i kun at udføre han-delen af parringen, for det koster mange resurser at lægge æg. Men et forhold, hvor den ene snyder, holder ikke længe og derfor skal begge være dedikerede. En pil i siden må siges at være dedikation, men ikke nødvendigvis som man forestiller sig. Pilen er sneglens måde at sige på, at den mener det, for det kræver energi at lave et kalkspyd. Tænk på det som en gensidig forlovelsesgave. Som de fleste gaver er det i øvrigt en pakke, der kommer med en hemmelig agenda. Kalkpilen indeholder hormoner der åbner for de hunlige kønsveje ved at få musklerne til at slappe af. Så er der ingen vej tilbage.
Så lær det af de imponerende snegle – i et godt parforhold er der ikke plads til snyd, og en god gave åbner for de kvindelige kønsveje. Hver gang 😊