ANDERS KOFOED
  • Blog
    • Nyhedsbrev
  • Foredrag og arrangementer
    • Kommende foredrag
  • Bøger
  • Om mig
    • Til pressen
  • Kontakt
  • Brighterfuture
  • BrighterfutureEn

Ode til kakerlakken

1/27/2016

0 Kommentarer

 
Billede
Faldt du og slog dig på de isglatte veje? Fik du en grim rift på knæet, som nu er betændt? Så skal du bare smøre kakerlakhjerne på såret.

Ja det lyder lidt uhensigtsmæssigt at tvære det bløde fyld i en saftspændt kakerlak ud over et sår. Især når man tænker på, at kakerlakker lever under ekstremt uhygiejniske forhold. Men det er netop kakerlakkernes trang til at bo på steder klammere end offentlige herretoiletter og teenage-drengeværelser, der gør dem modstandsdygtige mod bakterier. De er simpelthen nød til at kunne stå imod lidt af hvert, for ikke selv at blive syge.

I århundreder har forskellige kulturer brugt kakerlak som naturmiddel mod betændelse, forstoppelse og urinvejsinfektioner (evt som stikpiller…). Nu har forskere fra University of Nottingham efterprøvet det og fundet ud af, at kakerlakhjernen indeholder molekyler, der dræber E-coli og den modbydelige antibiotikaresistente MRSA-bakterie som svineproduktionen har givet os.

Det er bare endnu et eksempel på, at kakerlakken bare er en ven, du ikke har mødt endnu… og hvis du har mødt dem, er den en ven, du ikke har behandlet særlig venligt. Det fortjener de. De er fantastiske med deres elegante viften af følehorn, deres store mørke dådyrøjne og deres varme kastanjefarvede skjold. Puha jeg lod mig gribe af stemningen, men seriøst kakerlakker er for vilde.

Det er efterhånden almindelig kendt, at de er ekstremt modstandsdygtige mod radioaktiv stråling, at de kan overleve i dagevis uden hoved, og at de findes i lidt for rigelige mængder i din chokolade. Men kakerlakker byder på så meget mere.

Der findes f.eks. en kakerlak i Polynesien, der føder unger. Ja hun lægger ikke æg, hun føder! Ikke nok med det. Det er ikke fordi, hun bare gemmer æggene i maven og klækker dem derinde. Nej hun har en lille livmoder, og når ungerne er født, udskiller hun en hvid nærende væske til børnene. Kakerlakker vil også gerne amme offentligt.
På Madagaskar findes de hvæsende kakerlakker, hvor hannerne hvisler af hinanden som små kronhjorte i underskoven. Hannerne har endda noget der minder om horn (eller to pukler), som de bruger til at stange hinanden med. Det er ikke nødvendigvis et imponerende syn at se to stønnende kryb der vaklende brager ind i hinanden, men hvornår er det egentlig det?

Til gengæld findes der også kærlige hanner, og det viser sig, at når disse hanner blidt kærtegner hunnens følehorn, stiger safterne i hende (eller hormonproduktionen øges, hvis du vil være lidt uromantisk), og hun bliver hurtigere klar til parring. Forskere efterprøvede det ved at kilde kakerlakker med fjer… Fifty shades of gray i videnskabens navn.

Har du selv lyst til at kæle lidt med de langbenede brunetter, kan du få lysten styret i Japan. I Shunanshi Tokuyama Zoo kan du nusse kakerlakkerne og derudover vædde på kakerlakvæddeløb.  Bare tænk på dem som en lille kanin med en rustning på.
​
Udvalgte kilder:
http://www.livescience.com/53480-cockroach-pregnancy-unraveled.html
http://abcnews.go.com/Health/Germs/roach-locust-brains-hold-key-superbug-antibiotics/story?id=11577962
0 Kommentarer

Din kommentar vil blive offentliggjort, når den er godkendt.


Efterlad et svar.

    Billede

    Anders Kofoed

    Foredragsholder, formidler og fortæller.

    Naturen er forunderlig, finurlig og fantastisk! Ligegyldigt hvad Steven Spielberg, James Cameron og J.K. Rowling finder på, så bliver det aldrig mere syret og eventyrligt, end hvad Moder Jord har at byde på.

    Nyhedsbrev

    Arkiver

    Marts 2018
    November 2017
    Oktober 2017
    September 2017
    August 2017
    Juli 2017
    Juni 2017
    April 2017
    November 2016
    Marts 2016
    Januar 2016
    December 2015
    November 2015

    Kategorier

    Alle
    Alder
    Mad
    Menneskedyret
    Rejse
    Sex
    Vold

    Billede

    RSS-feed

Få Danmarks mest naturlige nyhedsbrev. Jeg bringer naturen ind i din stue - eller hvor du nu er - cirka en gang om måneden. Her samler jeg en lille pose af natur-nyheder og fortæller om nye arrangementer.

Kom snart igen!


  • Blog
    • Nyhedsbrev
  • Foredrag og arrangementer
    • Kommende foredrag
  • Bøger
  • Om mig
    • Til pressen
  • Kontakt
  • Brighterfuture
  • BrighterfutureEn