Hurra det er endeligt forår og nu vågner naturen langsomt. Snart vågner spidssnudet frø af vinterdvalen og tager en dyb indånding for første gang i 5 måneder. Slanger og myrer tænder for solcelleanlægget, og i træerne sidder fuglene og skriger.
Tænk dig at sove de kolde måneder væk. Slut med vinterdepression og ingen bekymringer over juleindkøb. Det eneste det kræver er, at du kan holde vejret i 5 måneder og ikke har noget imod at være gravet ned i det rådne mudder i bunden af en havedam. Nå ja, og så skal du selvfølgelig også være en frø.
Mange af de nordlige frøer har evnen til at skrue helt ned for stofskiftet. Hvilepulsen falder til nærmest vanvittige 2 slag per minut (der kan Bjarne Riis ikke være med) og åndedrættet stopper helt. Men når forårssolen varmer den nordlige halvkugle op igen, vågner frøen. Hjertet slår hurtigt igen og lungerne går i gang med at pumpe – det er egentlig ret utroligt.
Men foråret er også en kold tid at vågne i, og derfor gælder det om at få varmen på alle tænkelige måder. Mange slanger vågner nu og kravler sløvt hen til den nærmeste solplet, hvor de falder i søvn igen. Men også myrerne skal skaffe varme nu, og de går mere ingeniørmæssigt til værks. Når man nu alligevel råder over hundredetusinder af små kroppe, kan de lige så godt udnyttes. Derfor kan man nu se myrerne sidde på de solvendte sider af myretuen og suge sol. Når de er godt lune, trasker de ned i tuens dyb og skifter fra at være solceller til at være radiator. Det er da en genial varmeløsning og fuldstændig CO2-neutral.
Ellers er en af forårets glæder den smukke lyd af fuglesang. Solsortens er måske lettere at holde af end rågernes, men budskabet er det samme. Poetisk sidder fuglene i hver deres træ og skriger: ”Skrid fra mit territorium eller jeg smadrer dig”. Eller hvis de har opdaget en fugl af det modsatte køn: ”Se min store hale, jeg er et seksuelt vidunder.
Foråret er sandelig en smuk tid
Tænk dig at sove de kolde måneder væk. Slut med vinterdepression og ingen bekymringer over juleindkøb. Det eneste det kræver er, at du kan holde vejret i 5 måneder og ikke har noget imod at være gravet ned i det rådne mudder i bunden af en havedam. Nå ja, og så skal du selvfølgelig også være en frø.
Mange af de nordlige frøer har evnen til at skrue helt ned for stofskiftet. Hvilepulsen falder til nærmest vanvittige 2 slag per minut (der kan Bjarne Riis ikke være med) og åndedrættet stopper helt. Men når forårssolen varmer den nordlige halvkugle op igen, vågner frøen. Hjertet slår hurtigt igen og lungerne går i gang med at pumpe – det er egentlig ret utroligt.
Men foråret er også en kold tid at vågne i, og derfor gælder det om at få varmen på alle tænkelige måder. Mange slanger vågner nu og kravler sløvt hen til den nærmeste solplet, hvor de falder i søvn igen. Men også myrerne skal skaffe varme nu, og de går mere ingeniørmæssigt til værks. Når man nu alligevel råder over hundredetusinder af små kroppe, kan de lige så godt udnyttes. Derfor kan man nu se myrerne sidde på de solvendte sider af myretuen og suge sol. Når de er godt lune, trasker de ned i tuens dyb og skifter fra at være solceller til at være radiator. Det er da en genial varmeløsning og fuldstændig CO2-neutral.
Ellers er en af forårets glæder den smukke lyd af fuglesang. Solsortens er måske lettere at holde af end rågernes, men budskabet er det samme. Poetisk sidder fuglene i hver deres træ og skriger: ”Skrid fra mit territorium eller jeg smadrer dig”. Eller hvis de har opdaget en fugl af det modsatte køn: ”Se min store hale, jeg er et seksuelt vidunder.
Foråret er sandelig en smuk tid
RSS-feed