Hurra det er endeligt forår og nu vågner naturen langsomt. Snart vågner spidssnudet frø af vinterdvalen og tager en dyb indånding for første gang i 5 måneder. Slanger og myrer tænder for solcelleanlægget, og i træerne sidder fuglene og skriger.

Tænk dig at sove de kolde måneder væk. Slut med vinterdepression og ingen bekymringer over juleindkøb. Det eneste det kræver er, at du kan holde vejret i 5 måneder og ikke har noget imod at være gravet ned i det rådne mudder i bunden af en havedam. Nå ja, og så skal du selvfølgelig også være en frø.
Mange af de nordlige frøer har evnen til at skrue helt ned for stofskiftet. Hvilepulsen falder til nærmest vanvittige 2 slag per minut (der kan Bjarne Riis ikke være med) og åndedrættet stopper helt. Men når forårssolen varmer den nordlige halvkugle op igen, vågner frøen. Hjertet slår hurtigt igen og lungerne går i gang med at pumpe – det er egentlig ret utroligt.

Men foråret er også en kold tid at vågne i, og derfor gælder det om at få varmen på alle tænkelige måder. Mange slanger vågner nu og kravler sløvt hen til den nærmeste solplet, hvor de falder i søvn igen. Men også myrerne skal skaffe varme nu, og de går mere ingeniørmæssigt til værks. Når man nu alligevel råder over hundredetusinder af små kroppe, kan de lige så godt udnyttes. Derfor kan man nu se myrerne sidde på de solvendte sider af myretuen og suge sol. Når de er godt lune, trasker de ned i tuens dyb og skifter fra at være solceller til at være radiator. Det er da en genial varmeløsning og fuldstændig CO2-neutral.
​
Ellers er en af forårets glæder den smukke lyd af fuglesang. Solsortens er måske lettere at holde af end rågernes, men budskabet er det samme. Poetisk sidder fuglene i hver deres træ og skriger: ”Skrid fra mit territorium eller jeg smadrer dig”. Eller hvis de har opdaget en fugl af det modsatte køn: ”Se min store hale, jeg er et seksuelt vidunder.
Foråret er sandelig en smuk tid

Undervurder aldrig en honninggrævling. Huden er så tyk at pile og spyd ofte preller af. Den angriber uden tøven hyæner, pythoner og giftslanger... den vinder dog ikke altid. Og så er de tydeligvis utroligt intelligente. Jeg er ret vild med honninggrævlingen :-) tak til BBC

Faldt du og slog dig på de isglatte veje? Fik du en grim rift på knæet, som nu er betændt? Så skal du bare smøre kakerlakhjerne på såret.

Ja det lyder lidt uhensigtsmæssigt at tvære det bløde fyld i en saftspændt kakerlak ud over et sår. Især når man tænker på, at kakerlakker lever under ekstremt uhygiejniske forhold. Men det er netop kakerlakkernes trang til at bo på steder klammere end offentlige herretoiletter og teenage-drengeværelser, der gør dem modstandsdygtige mod bakterier. De er simpelthen nød til at kunne stå imod lidt af hvert, for ikke selv at blive syge.

I århundreder har forskellige kulturer brugt kakerlak som naturmiddel mod betændelse, forstoppelse og urinvejsinfektioner (evt som stikpiller…). Nu har forskere fra University of Nottingham efterprøvet det og fundet ud af, at kakerlakhjernen indeholder molekyler, der dræber E-coli og den modbydelige antibiotikaresistente MRSA-bakterie som svineproduktionen har givet os.

Det er bare endnu et eksempel på, at kakerlakken bare er en ven, du ikke har mødt endnu… og hvis du har mødt dem, er den en ven, du ikke har behandlet særlig venligt. Det fortjener de. De er fantastiske med deres elegante viften af følehorn, deres store mørke dådyrøjne og deres varme kastanjefarvede skjold. Puha jeg lod mig gribe af stemningen, men seriøst kakerlakker er for vilde.

Det er efterhånden almindelig kendt, at de er ekstremt modstandsdygtige mod radioaktiv stråling, at de kan overleve i dagevis uden hoved, og at de findes i lidt for rigelige mængder i din chokolade. Men kakerlakker byder på så meget mere.

Der findes f.eks. en kakerlak i Polynesien, der føder unger. Ja hun lægger ikke æg, hun føder! Ikke nok med det. Det er ikke fordi, hun bare gemmer æggene i maven og klækker dem derinde. Nej hun har en lille livmoder, og når ungerne er født, udskiller hun en hvid nærende væske til børnene. Kakerlakker vil også gerne amme offentligt.
På Madagaskar findes de hvæsende kakerlakker, hvor hannerne hvisler af hinanden som små kronhjorte i underskoven. Hannerne har endda noget der minder om horn (eller to pukler), som de bruger til at stange hinanden med. Det er ikke nødvendigvis et imponerende syn at se to stønnende kryb der vaklende brager ind i hinanden, men hvornår er det egentlig det?

Til gengæld findes der også kærlige hanner, og det viser sig, at når disse hanner blidt kærtegner hunnens følehorn, stiger safterne i hende (eller hormonproduktionen øges, hvis du vil være lidt uromantisk), og hun bliver hurtigere klar til parring. Forskere efterprøvede det ved at kilde kakerlakker med fjer… Fifty shades of gray i videnskabens navn.

Har du selv lyst til at kæle lidt med de langbenede brunetter, kan du få lysten styret i Japan. I Shunanshi Tokuyama Zoo kan du nusse kakerlakkerne og derudover vædde på kakerlakvæddeløb.  Bare tænk på dem som en lille kanin med en rustning på.
​
Udvalgte kilder:
http://www.livescience.com/53480-cockroach-pregnancy-unraveled.html
http://abcnews.go.com/Health/Germs/roach-locust-brains-hold-key-superbug-antibiotics/story?id=11577962

Da jeg gik ud i morges for at aflevere min søn i børnehaven, var det så koldt at min ånde frøs til is og måtte knækkes af. Havde nogle slået mig på mine blå fingre, var de eksploderet i en sky af småbitte iskrystaller… sådan føltes det i hvert fald. I sådan en situation er det rart at tænke på nogle, der har det lidt værre – og det er der heldigvis altid dyr, der har ;-)

Tag for eksempel pingvinerne. Her skal hannerne stå i to måneder alene i den antarktiske vinter, mens det fryser 60 grader, og der er vinstyrke sindssyg pelikan. Hans kone har forladt ham for at realisere sig selv og er taget på badeferie ved kysten (eller hvis man skal være lidt mere retfærdig, er taget ud for at finde mad, men det behøver vel ikke tage 60 dage?). Det er bælgravende mørkt, og alle hans venner arbejder intenst på at skubbe ham ud i kulden. For at undgå det bruges de to måneder på at gnubbe sig op af de nærmeste og tage et lille skridt hvert minut. Som en langsom vals i en overfyldt bus proppet med forfrosne mænd. Homofobi er ikke noget der giver mening hos pingviner (og det er måske ikke så mærkeligt at homoseksuelle forhold er meget almindelige). De små valsetrin gør i øvrigt, at pingvinerne med matematisk præcision bliver blandet rundt i den store bunke af ensomme hanner, så ingen er udenfor i alt for lang tid af gangen.

Er det ikke slemt nok? Så lad os kigge lidt på strømpebåndssnogene og blive i det homoerotiske segment. Strømpebåndssnoge går i hi om vinteren, og for at klare den modbydelige nordamerikanske kulde sover de mange sammen. Op til 8000 slanger i en stor vridende bunke (tag den Indiana Jones). Men knap har foråret ramt dem, før de vågner og bliver grebet af romantiske tendenser. Hunnerne udsender et duftstof (feromon), der tilkalder myriader af hanner, og de danner tilsammen en såkaldt parringsbold, hvor hannerne fortvivlet prøver at møfle sig nærmest på den stakkels hun… Nogle hanner er desværre tydeligvis b-slanger og står senere op end de andre. Så mens løjerne står på, er de stadig for trætte og for kolde til bevæge sig og være med. Hvad gør man så? Man lader selvfølgelig som om, man er en hun. Ja, man udsender endda hunlige duftstoffer, og vupti er man midt i en bunke af andre liderlige hanner. Så skal jeg love for, at de får varmen. Så går du og fryser, er det på med konens parfume og så ud i nattelivet ;-)

Ingen har det dog koldere end den nordamerikanske træfrø. Når vinteren rammer Alaska, bliver de stakkels små frøer til levende ispinde. Kropsvæskerne bundfryser og åndedrættet ophører. Til sidst stopper selv hjertet med at slå. De små nøddebrune isterninger kan blive så kolde, at kropstemperaturen er minus 16 grader. Men når foråret kommer tilbage, tør de op og er levende igen. Det der holder dem i live er en utrolig høj koncentration af blodsukker og så en masse urinstof i blodet – hvilket vel beviser, at det ind i mellem kan betale sig at tisse i bukserne for at holde varmen.

Alt dette gik jeg og tænkte på på vej hjem fra børnehaven… men jeg frøs nu stadig :-)

​Ah røde godter i den søde juletid. Sukkerstænger hænger på juletræet, men hvordan får man så flotte røde striber? Der er god mulighed for, at de kommer fra knuste lus. Den røde farve udvindes ved at tørre og knuse skjold­lus til et fint pulver. Tjek din slikpose og hvis der står E120, Karmin eller kochenille, så er der knust lus på menuen.

Skjoldlusen Dactylopius coccus kommer fra Sydamerika, hvor landmænd holder dem som 'husdyr' på store kaktusmarker. Som små rubinrøde bloddråber sidder de under det voksskjold, de selv har bygget og suger plantesaften ud af kaktussen, indtil de bliver indsamlet, tørret og knust.

Skjoldlus er i øvrigt fantastiske (og lidt plagsomme hvis man er haveejer). Nogle gange ligner de små skinnende perler, andre gange muslingeskaller, og så er der en art der ligner en sammenrullet tennissok (med rødt mønster, men uden sandaler). Netop tennissok skjoldlusen (eller Icerya purchase som den hedder formelt) er virkelig besynderlig. Her kan døtre blive incestuøst befrugtet af deres far på trods af, at de aldrig har mødt ham, samt at han er død længe inden, de er kommet ud af ægget… men det er en helt anden historie ;-)

Skjoldlus er virkelig meget bizarre insekter. De voksne hunner kan ofte ikke bevæge sig, og har stærkt reducerede eller helt manglende ben og antenner. Tit har de ikke engang et klart defineret hoved. De lever hele livet uden at blive voksne (et begreb man kald neoteni), men formår stadig at lægge æg. En enkelt skjoldlusehun kan gemme mere end 1000 æg under skjoldet, så formeringspotentialet er enormt! Jomfrufødsel (partenogenese) er almindeligt, men ind i mellem sker der også god gammeldags parring.

Nu kommer vi endelig til de stakkels hanner. De findes, har vinger og lever kun få timer til et par uger. Så man ser dem nærmest aldrig. De tager ikke føde til sig, og har rent faktisk ingen mund. Men der er selvfølgelig heller ikke meget tid til at spise, hvis man på få timer skal nå at finde sig en flot hun gemt under en voksskal og befrugte hendes æg. Derefter dør han.

Den røde skjoldlus er i øvrigt ikke den eneste lus i skindpelsen, eller i hvert fald i dine julegodter. Hvis du synes, at juleæblet glinser ekstra flot og sukkerstangen har en særlig glans, er den måske smurt ind i sekreterne fra en anden skjoldlus – den lækre knasende glasering er i virkeligheden udskilt fra bagenden af Kerria laccia.
​
Hvis du gerne vil nyde skjoldlusene, men er vegetar, kan du ofte også finde dem i læbestift (slik dig ikke om munden) og neglelak.
Glædelig jul
 
Kilder:
http://www.livescience.com/15292-insect-incest-male-reproduction.html
http://eol.org/pages/836534/overview

Jeg er blevet ramt af forkølelse, og det er jo altid en fest. Øjnene løber, og næsen føles, som om den er vendt på vrangen. Men det giver jo god tid til at tænke over vigtige spørgsmål, som f.eks. bliver fisk snottede?

Det korte svar er ja… men nu får i et lidt længere. Fisk har slim i næseborene, og er på den måde altid snottede. Slimen der dækker hele deres krop er i princippet også det samme som snot. Den skal smøre, fange bakterier og virus og på andre måde beskytte fisken. I modsætning til os mennesker begrænser fiskene ikke deres slimproduktion til kropsåbninger, men lader det flyde ud over hele kroppen.

Ingen er ud fra den betragtning mere snottet end slimålen. Dens krop er dækket af specielle kirtler, der kan udspy en sand fontæne af slim, hvis den føler sig truet eller generet. En enkelt slimål på 20 cm kan fylde en fastelavnstønde. Det er ikke helt uproblematisk for slimålen. Den kan blive kvalt i sin egen slim, og hvis den får det i næsen, nyser den. Det er et syn, jeg har til gode, men nøj hvor vil jeg gerne se en nysende slimål. I helt ekstreme tilfælde bliver slimålen fanget i sin egen slimklat, og for at slippe ud må den binde en knude på sin egen krop og trække sig igennem den… prøv det næste gang du dyrker yoga.

Slimen er i øvrigt fantastisk. Når den kommer i kontakt med vand udvider den sig kraftigt, så en teskefuld på få sekunder fylder en mælkekarton. Og hvem ved, måske kan slimålens udsondringer blive til morgendagens madpakkepapir, elastik til bungee jump eller astronauternes rumdragter. Det er der i hvert fald forskere, der arbejder på.

Hvorvidt fisk så får ekstra produktion af slim i næseborene under et bakterie- eller virusangreb, er svært at svare på. Så vidt jeg ved, har ingen tjekket endnu. Men ligesom os bliver de syge, og når det sker, gemmer de sig ikke under en varm dyne.

Bliver fisk udsat for et bakterieangreb, søger de bizart nok mod koldere vande. Det virker ulogisk, men i koldt vand har bakterierne det hårdere. Så måske kan man sige at fisk ikke bliver forkølede, men i stedet forvarmede. I øvrigt kan fisk også blive søsyge, men det er en helt anden historie.

Elefanter kan også blive forkølede, og så er der noget ved det. Det har jeg oplevet på egen krop, da en elefantunge, der var i gang med at undersøge mit øre, kom til at nyse. Det var lige før min trommehinde sprang, og jeg brugte en god del tid på at skrabe snot ud af mit øre. Jeg vil ikke nødvendigvis anbefale det.

I øvrigt producerer du selv omtrent 7 kopper slim pr dag… dog ikke kun fra næsen. Alle kropsåbninger er afhængige af lidt slim. Med det in mente, er det måske rart at tænke på, at slim i princippet er flydende krystal. Husk det næste gang du pudser næsen… og måske skal du overveje om du skal pudse næsen eller lave den gode gamle snøfter. De bakterier, du får i maven sammen med snotten, beskytter dig rent faktisk mod sygdomme senere, ved at stimulere immunforsvaret.
​
Og husk så det gode gamle råd. Hvis du bliver forkølet, tager det syv dage at blive rask. Men hvis du spiser appelsin, drikker te med honning, tager vitaminpiller, hyler af månen og pisker dig selv med birkegrene, tager det kun en uge.

For godt to ugers tid siden befandt jeg mig på en lille ø i det sydlige Thailand. Det var meget hårdt, der var ingen veje på øen, så jeg måtte hver dag selv gå ned af stranden for at få mig min green mango shake. Ikke nok med det, jeg blev også ofte vækket af min middagslur af larmende næsehornsfugle og der var tit kondensvand på min iskolde øl… jeg klagede selvfølgelig til resortets ledelse, dog uden det store resultat ;-)

Det der gjorde det hele udholdeligt var, at stranden var tæt besat af små nydelige mønstre, som om en hel børnehave havde kørt rundt på det fine sand med deres legetøjsbiler. Det var myriader af eremitkrebs, der havde lavet sporene. Små hyggelige krebsdyr med sneglehus på ryggen tøffede afsted hen over sandslotte og ind under min liggestol. Når de opdagede, at jeg holdt øje med dem, trak de sig ind i deres huse og lod som om de ikke fandtes, med mindre jeg samlede dem op. Så prøvede de høfligt men bestemt at skubbe mig væk.

Ellers gik deres tid med at finde et større hus. Der bliver dog ikke skrevet under på kontrakten, før alt er undersøgt. Der vendes og drejes, kigges og føles. Den gamle ejers rod og sand bliver hældt, ud og så kan man flytte ind… hvis man ellers overhovedet kan finde et hus. Ofte er de gode sneglehuse i så høj kurs, at der er venteliste. Så kan man se en hel række af eremitkrebs (den ene mindre end den anden) gå i gåsegang. Når den største finder et nyt og tomt hus, er de andre klar. Og en efter en flytter de ud af deres gamle bolig og ind hos naboen, der selv lige er flyttet. Det er et fantastisk syn.

Jeg har længe haft en svaghed for disse små fyre, der er så afhængige af deres sneglehus, at de konstant er på jagt efter en ny bolig. Boligmanglen kan blive så desperat, at alt har interesse (der bliver sikkert også givet penge under bordet). Tilbage i 1997, da jeg så dem første gangi Thailand, havde jeg endda den store fornøjelse at se nogle af dem flytte ind i gamle filmruller. Til yngre læsere bør jeg måske lige nævne, at før digitalkameraet puttede man en fysisk filmrulle ind i sit fotoapparat J. Det var lidt et kodak-moment at se små sorte plastikhylstre vimse rundt henover det fugtige sand, mens deres små nydelige klør sirligt samlede godbidder op.
​
Eremitkrebs er også de fødte riddere. Iført farvestrålende pladerustning er de på konstant jagt efter jomfruer og værdige modstandere til duel. Hos mange af arterne får hannen kun sex en gang om året, og han kan risikere at forspillet varer i dagevis. Mens han venter på, at prinsessen skal blive blød og medgørlig, må han kæmpe med andre hanner. I mellemtiden flygter objektet for deres attrå ofte og ender måske med at parre sig med en helt tredje han. Det er ikke nemt at være mand.

Jeg er lige vendt hjem til store snedynger og en postkasse fyldt med fugtige aviser. Jeg har nemlig tilbragt 12 fantastiske dage på en lille ø i Thailand og jeg døjer med galloperende jetlag. Kontrasten mellem snedriver og koralrev er mærkbar, og jeg savner mine søpølser.

Søpølser har ellers også god grund til at være lidt deprimerede. De får aldrig den respekt, de fortjener. Oftest bliver de beskrevet som et dyr, der ligner en brun pølse af den slags, man virkelig ikke har lyst til at finde i svømmehallen.  De ligner mest en knortet bratwurst, der har overskredet sidste salgsdato, men søpølser er utrolige dyr.
I bedste superheltstil kan de gøre deres krop helt blød og smidig og klemme sig gennem de smalleste sprækker. Trygt igennem på den anden side ændrer de deres kollagen i kroppen og bliver gode og faste igen. Prøv selv det derhjemme næste gang, du har låst dig ude.

Men søpølserne har det hårdt. I Asien (og efter sigende på en restaurant i Malmø) spiser man disse blidt duvende bunddyr. De hævdes også at være et naturligt viagra sikkert fordi de kan gøre sig bløde og stive på kommando og sprøjter vand ud af hovedet hvis man samler dem op…
I Fransk Polynesien bliver de endda udsat for den store ydmygelse at blive brugt som klipklappere af de lokale fiskere. Nogle elastikker og et par søpølser og så kan du vandre hen over de skarpeste koraller og de mest stikkende søpindsvin… det er simpelthen tarveligt.

Søpølser gør ingen fortræd. Dagen går med at suge vand ind i den ene ende, spise hvad der nu er af snask og fiskeafføring og blidt spule det ud af den anden ende. Kommer nogen for tæt på (evt. med to elastikker i hånden), er søpølsens eneste modsvar at kaste sine egne tarme op i det ydmyge håb, at det jager fjenden væk. Derudover har søpølser det helt absurde problem, at fisk ofte flytter ind i deres anus! Det er åbenbart en så stor og gentagen udfordring, at visse søpølsearter har udviklet analtænder… så vidt jeg ved, som det eneste dyr på planeten.
​
Jeg savner at snorkle rundt over søstjernernes grimme fætter, mens de ligger og vugger på den hvide thailandske sandbund.  I skal derfor være forberedte på, at få mange flere historier om kryb og kravl fra varme lande i den næste tid :-)

Det er juletid og dermed den traditionelle sæson for alkoholkørsel og utroskab – en smuk og traditionel tid. Hvert kontor har sin mester ud i diciplinen ”vær troløs på en kopimaskine”. Men ingen overgår alfesmutten.

Den lille farverige fugl (med det fantastiske navn) er verdens mest utro, og det siger ikke så lidt. Fugle er generelt ikke specielt moralsk anlagt, når det kommer til ”indtil døden jer skiller”.

Tornskaden holder typisk elskerinder, som han endda giver større gaver end sin egen kone. Selv hos svanen, der ofte danner par for livet, er hver sjette grimme ælling naboens eller postbudets. Men værst ser det ud hos den lille spurvefugl alfesmutten fra Australien. Han og hun danner socialt par, men begge er utro til højre og venstre. Slemmest er hunnen dog, ikke alene har hun en fast gruppe af elskere (helst ældre hanner), men selv dem er hun utro, hvis chancen byder sig.

Danskere er nu heller ikke dårlige til det – vi er rent faktisk verdens næstmest utro land (kun overgået af Thailand, hvis man tror på statistikbureauet Statistica). Næsten hver anden har været deres ægtefælle utro på et eller andet tidspunkt. Hvis vi minder om amerikanerne vil 3 ud af 100 børn ikke have den far de tror de har… men det er trods alt bedre end svaner.

Men tilbage til menneskedyret, hvornår skal du holde ekstra øje med din viv eller husbond?

Er din partner rockfan? Så skal du være bange. 41 % af alle utro foretrækker rock frem for andre musikgenrer (find dig i stedet en, der kan lide hip hop) – det er statistisk bevist.

Har din partner ægløsning? Så pas på, det er det tidspunkt, hun er mest tilbøjelig til at være utro. Dog kun hvis hun finder dig seksuelt uattraktiv (spørg hende om det først).

Er din mand glad er han nok i gang med at ”redde” jeres ægteskab ved at være utro. 56% af alle utro mænd er glade for deres ægteskab og mener i øvrigt, at de ved at muntre sig ude i byen undgår at være så triste derhjemme, at det går ud over forholdet…

​Er din partner religiøs? Tja det får du ikke noget ud af, religiøse er lige så slemme som os andre. Kun hvis vedkommende regelmæssigt besøger kirken kan du ånde lettet op. Det nedsætter risikoen for utroskab voldsomt (måske fordi der kommer så få i den danske folkekirke).
​
Men først og fremmest – bare vær glad for at du ikke er gift med en alfesmutte.
 
 
http://www.sciencedaily.com/releases/2006/06/060607170545.htm
http://www.publish.csiro.au/paper/MU12094.htm
http://www.dailymail.co.uk/femail/article-2614828/Adulterers-LOVE-rock-n-roll-country-dont-care-hip-hop-70-cent-wouldnt-date-different-music-tastes-says-new-survey.html#ixzz30DYDPokB
http://www.livescience.com/4888-prayer-guarantee-adultery.html